Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Kalender | Klubber | Kurser | Idræt | Aktiviteter | Om DHIF | Kontakt | Udgivelser | Arkiv | Sponsor | Links

Foto

Rytteren Annika Lykke Dalskov modtager Keep Living prisen for årets handicapidrætsudøver, samt en medfølgende check på 20.000,-, af direktør for Pressalit Care, Dan Boyter.
Rytteren Annika Lykke Dalskov modtager Keep Living prisen for årets handicapidrætsudøver, samt en medfølgende check på 20.000,-, af direktør for Pressalit Care, Dan Boyter.
 

Annika Lykke Dalskov får Keep Living prisen 2007

Opdateret d. 30-01-2008

30. januar 2008 blev rytteren Annika Lykke Dalskov, Odense, kåret til årets handicapidrætsudøver 2007, og modtog Pressalit Cares ”Keep Living” pris på 20.000, -.

 

2007 blev et stort sportsligt år for den fynske rytter. I juli 2007 debuterede hun internationalt ved at vinde VM i dressur ved verdensmesterskaberne i handicapridning i Hartpury, England. Det var kun to år efter, at Annika Lykke Dalskov blev handicappet i en trafikulykke.

 

Mesterskabet blev redet hjem på hesten  Alfarvad April Z, som hun selv har uddannet. Guldmedaljen var et imponerende resultat for en kvinde med så kort en baggrund i handicapridningen, men også et udtryk for et positivt livssyn og en helt særlig vindermentalitet, en Keep Living ånd, som Annika Lykke Dalskov besidder.

 

Annika Lykke Dalskov har en stor rutine på højt niveau fra sin tid i raskidræt, og det har sammen med talentet og konkurrencementaliteten gjort, at hun i 2007 kan kalde sig verdensmester og i 2008 kommer til at høre til blandt favoritterne ved de Paralympiske Lege i Beijing. 

 

Annika har vist sig som et frisk pust på landsholdet og en intelligent person med meget drive. Hun er en værdig vinder af Keep Living Prisen i 2007.

 

Om Keep Living prisen

Dansk Handicap Idræts-Forbund og dennes hovedsponsor, Pressalit Care, uddeler hvert år en pris til årets handicapidrætsudøver – Pressalit Cares Keep Living pris. DHIF’s eliteudvalg havde nomineret 5 kandidater til Keep Living prisen 2007: 

 

  • Anne-Mette Bredahl og Monica Berglund (forløber), skiskydning. Samlet World Cup sølv i 2006/07  
  • Maria Larsen, Karina Jørgensen, Lykke Vedsted, Lene Johansen, kvindelandsholdet i goalball. EM Sølv 2007.
  • Michal Jensen og Peter Rosenmeier, bordtennis. EM sølv for hold 2007.  
  • Annika Lykke Dalskov, ridning. VM guld i dressur 2007.
  • Henrik Sibbesen, ridning. NM guld i dressur 2007. Nr. 7 ved VM.

Ved nomineringerne er der som udgangspunkt lagt vægt på årets resultater, men også træningsindsats, indstilling og det at udøveren vurderes at være en god idrætskammerat og repræsentant for handicapidrætten har spillet ind.

 

Årets handicapidrætsudøver 2007 blev valgt af en komite bestående af DHIF’s Eliteudvalg, som har fem medlemmer, samt DHIF’s aktivrepræsentant Karen Villadsen. 

 

De seneste 4 års vindere af Årets handicapidrætsudøver - Keep Living Prisen

2006 Jackie Tony Christiansen, atletik

2005: Karen Jacobsen (nu Villadsen), cykling

2004: Line Thorning Jørgensen, ridning

2003: Henrik Jørgensen, boccia

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.


Seneste Nyheder

Dybkjær Specialskole i Silkeborg med i Projekt Skolesport Leg, Liv & læring.
Danske golfspillere på greens i Sverige
"Sjove" piger og "seje" drenge
Dansk kørestolsrugby mod nye højder
Ukraine europamestre i CP-fodbold
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Pressalit, Jysk og Tryghedsgruppen Pressalit CareJyskTryghedsGruppen
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Goalball - B-EM i goalball 2010
Paracycling 2011
Special Olympics Danmark
Nyt fra IPC
London 2012 - Paralympic Games
x-sport.dk - Ung Handicapidræt
Skolesport Leg, Liv og Læring
Her kan du lytter til bladet Handicapidræt
Sport Event Danmark
Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster