Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Kalender | Klubber | Kurser | Idræt | Aktiviteter | Om DHIF | Kontakt | Udgivelser | Arkiv | Sponsor | Links

Foto

 

Nyt tilbud om motorikbold i Blovstrød

Opdateret d. 13-01-2010

Blovstrød Håndbold tilbyder nu motorikbold, som er et tilbud målrettet børn med motoriske udviklingsforsinkelser eller tilsvarende nedsat funktionsevne. Tilbuddet skal styrke børnenes motoriske og sanseintegrationsmæssige udvikling og skal samtidig give børnene oplevelsen af, at det er sjovt at bevæge sig og bruge sin krop – i rammer, hvor der er plads til, at man har særlige behov.

 

Træningen vil så vidt som muligt tage udgangspunkt i det enkelte barn, dets alder og dets udviklingsmæssige forudsætninger, blandt andet ved at øvelsernes sværhedsgrad gradueres, og at øvelserne tilpasses det enkelte barns ressourcer. Træningen er desuden bygget op med faste rutiner for at give børnene genkendelighed og tryghed i træningen. Der vil indgå bolde af forskellig slags i en stor del af træningen, da bolde er et velegnet og fleksibelt træningsredskab.

 

Forældrenes rolle

Som forælder/pårørende vil du deltage i træningen sammen med dit barn, så du kan hjælpe og støtte dit barn og være med til aflæse, om dit barn er motiveret for øvelsen, eller om vi skal justere i forhold til dit barn. Du vil samtidig få værdifulde input til, hvordan I kan fortsætte træningen derhjemme.

 

Rammerne

Blovstrød Håndbold tilbyder følgende rammer for træningen:

  • En times træning i Blovstrød-hallen hver anden lørdag kl. 12-13, første gang den 16. januar 2010.
  • Skriftlig og visuel forklaring af en-to af øvelserne fra hver træning, som bruges som hjemmeøvelser.
  • Brug af bolde, ærteposer og andre hjælpemidler
  • En uddannet ergoterapeut som træner

 

Tilbuddet er ikke afgrænset til en bestemt aldersgruppe. Tag en snak med kontaktpersonerne om netop dit barns muligheder og udviklingsniveau. 
 

Yderligere information

Signe Lassesen, tlf. 22 85 71 75 eller e-mail signe@lassesen.dk (træner)

Lene Norden, tlf. 38 88 50 90 eller e-mail lene_norden@get2net.dk (formand)

 

Læs mere om det nye hold i motorikbold her.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.


Seneste Nyheder

Har du lyst til at prøve kræfter med VM ruten i landevejscykling?
Handicapidrættens Team Danmark idrætter samlet i Esbjerg til sportsakademi
Danmarks bedste handicapryttere klar på Broholm
Ikke danskernes VM
Fra Skibby til Prag på håndcykel
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Pressalit, Jysk og Tryghedsgruppen Pressalit CareJyskTryghedsGruppen
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Special Olympics Danmark
Nyt fra IPC
London 2012 - Paralympic Games
x-sport.dk - Ung Handicapidræt
Skolesport Leg, Liv og Læring
Her kan du lytter til bladet Handicapidræt
Goalball - B-EM i goalball 2010
Sport Event Danmark
Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster