Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Kalender | Klubber | Kurser | Idræt | Aktiviteter | Om DHIF | Kontakt | Udgivelser | Arkiv | Sponsor | Links

Foto

Det danske hold: Monica Berglund (bagerst til venstre), Anne-Mette Bredahl (bagerst til højre) og Marianne Maibøll (forrest).
Det danske hold: Monica Berglund (bagerst til venstre), Anne-Mette Bredahl (bagerst til højre) og Marianne Maibøll (forrest).
 

Det danske hold til De Paralympiske Vinterlege er sat

Opdateret d. 11-02-2010

Efter en fornem sæsonindsats blandt de danske vintersportsatleter er holdet til De Paralympiske Vinterlege i Vancouver i marts nu sat. Der bliver dansk deltagelse i de nordiske discipliner langrend og skiskydning, men desværre glippede deltagelsen i de alpine konkurrencer.


Dansk Handicap Idræts-Forbund traf i går beslutning om ikke at gøre brug af de to nationspladser, som IPC – handicapidrættens IOC – havde tildelt Danmark i alpint skiløb. Den ene plads var tiltænkt det bedste danske kort, synshandicappede Peter Sidorenco, som ulykkeligvis brækkede benet under træning i forbindelse med en konkurrence i Frankrig i januar, medens Ulrik Nyvold, kørestolsbruger, var tiltænkt den anden plads.

 

Ulrik Nyvold slap imidlertid ikke igennem nåleøjet.

– Vi havde et stort ønske om en dansk PL-deltagelse på alpinsiden, hvilket ville være gavnligt for den satsning og det fremtidige potentiale, der er blandt vore talentfulde alpin-atleter. Men vi må også være realistiske og konstatere, at der mangler yderligere stabilitet og niveau hos Ulrik Nyvold til at kunne deltage i et PL, som er på allerhøjeste internationale niveau, udtaler elitechef i DHIF og chef de mission ved De Paralympiske Vinterlege, Michael Møllgaard Nielsen.

 

Og dermed kom det danske hold til PL på plads.

 

Danmark sender to atleter af sted i skidisciplinerne langrend og skiskydning. Marianne Maibøll er den ene, og hun ser frem til konkurrencerne i Canada:

– Jeg har trænet benhårdt på at kvalificere mig til Vinter-PL, så det er virkelig en drøm der går i opfyldelse, at det er lykkedes. Konkurrenterne er barske, men jeg vil gøre mit ypperste for at vise, at selv om Danmark traditionelt ikke er en skination, kan vi godt gøre os gældende internationalt.   

 

Danmark får base i Whistler, som ligger 117 km fra Vancouver.

 

 

Det danske hold

  • Anne-Mette Bredahl og Monica Berglund (guide)
    Synshandicappede Anne-Mette Bredahl stiller op i langrend og skiskydning sammen med sin guide, norske Monica Berglund. Parret har klaret de internationale og nationale krav via deres World Cup-resultater. Det er Anne-Mettes femte PL – hun har tidligere vundet medaljer ved PL i 1994 og 1998.
  • Marianne Maibøll
    Marianne Maibøll, der er kørestolsbruger, deltager i langrend og har ligeledes klaret de internationale og nationale krav via sine resultater ved World Cup i Norge i december 2009. Det er Mariannes første Vinter-PL.

 

 

FAKTA

De Paralympiske Vinterlege

Afholdes i dagene 12.-21. marts 2010 i Vancouver og det nærliggende skisportssted Whistler. Legene er sammen med De Paralympiske Lege det største og mest prestigefyldte eliteidrætsstævne for handicappede idrætsudøvere. Legene er for fysisk handicappede og synshandicappede – f.eks. amputerede, kørestolsbrugere, spastikere og blinde. De første Paralympiske Vinterlege fandt sted i Örnsköldsvik, Sverige, i 1976.

 

Det forventes, at omkring 600 atleter vil konkurrere i fem idrætsgrene ved De Paralympiske Vinterlege 2010 i Vancouver. De fem idrætsgrene er alpinski, langrend, biathlon (skiskydning), kørestolscurling og kælkhockey.

 

Læs mere på www.paralympic.dk og www.vancouver2010.com/paralympic-games 

         

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.


Seneste Nyheder

Har du lyst til at prøve kræfter med VM ruten i landevejscykling?
Handicapidrættens Team Danmark idrætter samlet i Esbjerg til sportsakademi
Danmarks bedste handicapryttere klar på Broholm
Ikke danskernes VM
Fra Skibby til Prag på håndcykel
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Pressalit, Jysk og Tryghedsgruppen Pressalit CareJyskTryghedsGruppen
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Special Olympics Danmark
Nyt fra IPC
London 2012 - Paralympic Games
x-sport.dk - Ung Handicapidræt
Skolesport Leg, Liv og Læring
Her kan du lytter til bladet Handicapidræt
Goalball - B-EM i goalball 2010
Sport Event Danmark
Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster