Velkomstreception for det paralympiske holdOpdateret d. 23-03-2010
Det danske hold, der har deltaget ved De Paralympiske Vinterlege i Vancouver, lander onsdag aften i lufthavnen i Kastrup, efter at have kæmpet for danske medaljer på de canadiske pister gennem de seneste uger. I den forbindelse inviterer Dansk Handicap Idræts-Forbund alle interesserede til velkomstreception. Det blev ikke til medaljer for de danske deltagere ved De Paralympiske Vinterlege i Vancouver, men både Anne-Mette Bredahl og Marianne Maibøll kæmpede bravt. Med velkomstreceptionen vil Dansk Handicap Idræts-Forbund gerne byde atleterne og resten af holdet velkommen hjem fra Vancouver, og vi håber, at mange vil bakke op og være med til at tage imod holdet ved ankomsten til lufthavnen i Kastrup. Receptionen foregår onsdag den 24. marts 2010 kl. 17.30 i ankomsthallen i Københavns Lufthavn, Kastrup (ved Starbucks Coffee til venstre for ankomstområdet). Vel mødt!
NyhedsbrevTilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.
Seneste Nyheder
|