Ny forening på vejOpdateret d. 12-04-2010
Tirsdag d. 27. april afholdes der stiftende generalforsamling for en idrætsforening målrettet voksne med et udviklingshandicap. Idrætsforeningen skal fungere som et samlende organ vedrørende idrætsaktiviteter for voksne med et udviklingshandicap i Frederikssund Kommune. Der lægges vægt på den gode idrætsoplevelse samt socialt samvær og fællesskab. Idrætsforeningen ønsker at samarbejde bredt med bofællesskaber og beskæftigelsestilbud, ligesom man ønsker at styrke inklusionen i det øvrige samfund ved at samarbejde med de ”almindelige” idrætsforeninger, der har idrætstilbud for udviklingshæmmede. Alle med interesse i idræt for udviklingshæmmede er velkomne til at møde op tirsdag den 27. april kl. 19:00 i Undervisningscenter Frederikssund på Kilde Allé 9 i Frederikssund. Spørgsmål kan rettes til idrætskonsulent Jonas Hviid, Undervisningscenter Frederikssund på e-mail: jshvi@frederikssund.dk
NyhedsbrevTilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.
Seneste Nyheder
|