Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Kalender | Klubber | Kurser | Idræt | Aktiviteter | Om DHIF | Kontakt | Udgivelser | Arkiv | Sponsor | Links

Foto

ADHD-piger: Foto: Preben B. Søborg/Sportsfoto.
ADHD-piger: Foto: Preben B. Søborg/Sportsfoto.
 

Kommuner får ADHD-piger ud på dansegulvet

Opdateret d. 22-04-2010

13 storkøbenhavnske kommuner er gået sammen om at lave idrætstilbud for børn med handicap.


I Gladsaxe svinger piger med ADHD med hofterne. I Brøndby kaster udviklingshæmmede unge rundt med hinanden på judomåtten. Og i Herlev er spasticitet ingen hindring for en god gang gymnastik.

13 storkøbenhavnske kommuner er gået sammen om en fælleskommunal idrætspulje, der har givet helt nye tilbud til børn og unge med handicap, der ikke kan finde egnede tilbud i de almindelige idrætsforeninger. De foreløbigt 13 kommuner er: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Høje-Tåstrup, Herlev, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk og Furesø kommuner.

 

Ordningen er simpel. Hver kommune i ordningen betaler 50 øre årligt pr. indbygger til idrætspuljen. Pengene går til at støtte opstarten af nye idrætstilbud for børn med handicap i deltagerkommunerne.  

 

Et af tilbuddene er dans og rytmik for piger med ADHD (damp) i Gladsaxe Idræts Forening. Træner Anne-Marie Myrung siger:

– Pigerne er rigtig glade for det. De får brugt noget energi og får nogle gode sociale relationer til hinanden. De her piger vil ikke kunne indgå på vores normale hold, og de går ikke til noget andet. Det her er det eneste idrætstilbud, der er.

 

Storkøbenhavn i førersædet

Indtil videre er der blevet etableret syv idrætstilbud siden starten i 2006. Det betyder, at de deltagende storkøbenhavnske kommuner er førende på landsplan, når det handler om at have idrætstilbud til børn og unge med handicap.

 

Tom Nielsen, viceborgmester i Ballerup og formand for idrætspuljens styregruppe, siger:

– Ofte kan den enkelte kommune ikke lave et idrætstilbud for en handicapgruppe alene, for der er ikke deltagere nok. Så er samarbejde på tværs af kommunegrænserne det eneste rigtige, og der er idrætspuljen et mønstereksempel. Med den fælleskommunale idrætspulje kan kommunerne for få penge løse et problem på handicapområdet.

 

De syv tilbud er:

  • Judo for børn og unge med generelle indlæringsproblemer i Brøndby
  • Dans og rytmik for piger med ADHD i Gladsaxe
  • Leg og bevægelse for børn med autisme i Ballerup
  • Badminton for fysisk handicappede børn og unge i Gentofte
  • Junior Fitness for børn og unge med autisme i Albertslund
  • Gymnastik for børn med spasticitet i Herlev
  • Idræt for børn med synshandicap og/eller fysisk handicap i København

Kom og prøv
Disse aktiviteter kan alle prøves på idrætsdagen ”Vild med sport” søndag den 9. maj 2010 i Glostrup Idrætspark fra kl. 11:00-15:00. Det er gratis at deltage, og det er stadig muligt at tilmelde sig – kontakt idrætskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund Jørgen Kjeldergaard på tlf. 51 36 52 85 eller pr. mail jge@dhif.dk 

Meld dig ind i arrangementets Facebook-gruppe ”Vild med sport – for alle”.

 

Kontaktoplysninger

Generelt om den fælleskommunale idrætspulje: 

Tom Nielsen, viceborgmester i Ballerup og formand for idrætspuljens styregruppe

E-mail: tni@balk.dk, tlf. 44 91 75 01 / 25 16 26 49.

 

Jørgen Kjeldergaard, idrætskonsulent, Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) Team Øst, medlem af idrætspuljens styregruppe

E-mail: jge@dhif.dk, tlf. 51 36 52 85

 

Om de enkelte idrætstilbud:

Judo for børn og unge med generelle indlæringsproblemer, v. Brøndby Judo Klub

Træner Jørgen Sørensen, e-mail: josorensen@deloitte.dk, tlf. 23 31 89 95

 

Dans/rytmik for piger med ADHD, v. Gladsaxe Idræts Forenings Gymnastikafdeling

Træner Anne-Marie Myrung, e-mail: myrung@tdcspace.dk,  tlf. 28 74 39 29

 

Leg og bevægelse for børn med autisme, v. Ballerup HIC

Formand Leo Andersen, tlf.: 29 27 12 38

 

Badminton for fysisk handicappede børn og unge v. Gentofte Badminton Klub (i etableringsfasen)

Træner Debbie Lynch, e-mail: apollonsportstraining@mail.dk, tlf. 31 51 70 65

 

Junior Fitness i Albertslund Motionscenter for børn og unge med autisme, v. DHIF

Idrætskonsulent Jørgen Kjeldergaard, tlf. 51 36 52 85

 

Gymnastik i Herlev Gymnastikforening for børn med spasticitet, v. DHIF

Træner Connie Petersson, e-mail: phariss@mail.dk, tlf. 44 92 29 26   

 

Idrætstilbud for børn med syns- og/eller fysiske handicap i Grøndal Centret, v. DHIF

Idrætskonsulent Jørgen Kjeldergaard, tlf. 51 36 52 85

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.


Seneste Nyheder

Dybkjær Specialskole i Silkeborg med i Projekt Skolesport Leg, Liv & læring.
Danske golfspillere på greens i Sverige
"Sjove" piger og "seje" drenge
Dansk kørestolsrugby mod nye højder
Ukraine europamestre i CP-fodbold
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Pressalit, Jysk og Tryghedsgruppen Pressalit CareJyskTryghedsGruppen
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Goalball - B-EM i goalball 2010
Paracycling 2011
Special Olympics Danmark
Nyt fra IPC
London 2012 - Paralympic Games
x-sport.dk - Ung Handicapidræt
Skolesport Leg, Liv og Læring
Her kan du lytter til bladet Handicapidræt
Sport Event Danmark
Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster