Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Peter Rosenmeier og Michal Spicker Jensen vandt guld i holdturneringen ved EM i Vejle 2015. Foto: Morten Olsen
Peter Rosenmeier og Michal Spicker Jensen vandt guld i holdturneringen ved EM i Vejle 2015. Foto: Morten Olsen
 

Rosenmeier og Spicker jagter bordtennisguld ved VM for hold

Opdateret d. 16-05-2017

Europamestrene Peter Rosenmeier og Michal Spicker Jensen går efter sejren, når der for første gang i historien afvikles et særskilt VM for landshold i parabordtennis. VM-turneringen spilles fra den 17. til 20. maj i Bratislava, Slovakiet.

 

Otte måneder efter triumfen ved de Paralympiske Lege i Rio er Peter Rosenmeier igen på titeljagt. Sammen med sin efterhånden faste doublemakker Michal Spicker Jensen gælder det VM for hold, og for første gang har de to klasse 6-spillere en realistisk chance for at løbe med sejren.

 

- Kun guldet tæller. Jeg tror ikke, jeg er tilfreds, hvis vi ikke vinder, men der er i princippet fire hold, der ser stærkere ud end de andre og kan spille med om titlen, siger Peter Rosenmeier.

 

Tidligere har holdturneringen været afviklet som en del af et samlet VM, hvor klasserne er blevet slået sammen. Det har kostet for Peter Rosenmeier og skiftende makkere, som har været tvunget til at spille mod konkurrenter fra klasse 7 og 8 med mindre handicap og mere bevægelighed.

 

- Vi har været chanceløse under de omstændigheder, så jeg glæder mig meget til dette VM. Det er første gang, at vi stiller op under fair konkurrencevilkår og har en realistisk mulighed for at vinde, siger Peter Rosenmeier.

 

Otte klasse-6 hold deltager i turneringen, og Danmark møder i det indledende puljespil England, Chile og hjemmeholdet Slovakiet. De to bedste hold går videre til semifinalerne, og landstræner Christoffer Petersen vurderer, at den danske duo har gode muligheder for at vinde puljen.

 

- Formen er god hos Peter og Michal, som kun er blevet bedre sammenspillet, siden de vandt EM for hold for to år siden ved at slå englænderne i finalen i Vejle. Jeg mener, de har niveauet til at slå alle hernede, hvis de spiller op til deres bedste, siger Christoffer Petersen.

 

Kampene ved VM spilles som bedst af tre, hvor der først spilles en double og derefter singler.

 

 

Peter Rosenmeier

Klasse: 6

Handicap: Arm- og bendefekter

Klub: IH Aalborg og Malmø IF

Bopæl: Malmø

Alder: 33

 

Michal Spicker Jensen

Klasse: 6

Handicap: Cerebral Parese

Klub: TIK Taastrup

Bopæl: Skovlunde

Alder: 36

 

Danmarks kampprogram ved VM

Onsdag, 17. maj kl. 14.15: Danmark-Chile

Torsdag, 18. maj kl. 17.45: Danmark-England

Fredag, 19. maj kl. 10.45: Danmark-Slovakiet, evt. semifinale

Lørdag, 20. maj: evt. finale

 

Læs mere

Peter Rosenmeier på Facebook: https://www.facebook.com/Rosenmeiertt/

Danmark til PL på Facebook: https://www.facebook.com/Danmarktilpl/

VM-hjemmesiden: http://www.so-tabletennis.com/

 

Kontakt

Landstræner i parabordtennis, Christoffer Petersen

E-mail: christoffer.petersen@dbtu.dk Tlf. 2264 0078

 

Kommunikationskonsulent i Parasport Danmark, Jannik Lund Andersen

E-mail: jla@parasport.dk Tlf. 5127 1760

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.


Seneste Nyheder

Casper fandt tilbage til idrætten
Hvem skal have IFORM-prisen 2017?
Danmark spiller sig i semifinalen ved EM i kørestolsrugby
Perfekt dansk start på EM i kørestolsrugby
Danmark vil kæmpe med om EM-guldet i kørestolsrugby
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

Parasportens Dag Logo

 height=

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster