Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Michal Spicker Jensen og Peter Rosenmeier ved VM 2017 i Bratislava, Slovakiet. Foto: so-tabletennis.com
Michal Spicker Jensen og Peter Rosenmeier ved VM 2017 i Bratislava, Slovakiet. Foto: so-tabletennis.com
 

Bronze til Rosenmeier og Spicker Jensen ved historisk VM i parabordtennis

Opdateret d. 21-05-2017

Det danske makkerpar tabte semifinalen i Bratislava til de senere guldvindere fra Spanien. Først blev danskerne slået i en tæt double, og efterfølgende var Michal Spicker Jensen chanceløs mod den spanske verdensetter Alvaro Valera.

 

Peter Rosenmeier og Michal Spicker Jensen (klasse 6) gik efter guldet ved historiens første VM i parabordtennis for hold, men den danske duo, der sammen blev europamestre i Vejle i 2015, manglede de sidste procenter for at kunne nå målsætningen.

 

- Generelt manglende begge spillere ti procent i niveauet. Michal var for ustabil, og Peters baghåndsspil var ikke optimalt. Men indstillingen har været upåklagelig, og vi var ganske få point fra at vinde doublen mod Spanien, og så tror jeg, vi havde stået i finalen, siger landstræner Christoffer Petersen.

 

Det danske hold havde satset ved at lade Michal Spicker Jensen møde Spaniens stjernespiller Alvaro Valera i anden kamp, mens Peter Rosenmeier først skulle møde deres svageste mand, Alberto Seoane, i en eventuel tredjekamp. Doublen var derfor afgørende for de danske chancer, og selvom danskerne kom flot tilbage efter en skidt start og fik fremtvunget et femte og afgørende sæt, kiksede comebacket til slut.

 

I den følgende kamp fik Michal Spicker Jensen ikke et ben til jorden mod Alvaro Valera, og så var det danske VM-exit en realitet. Det samme var bronzemedaljen, da der ikke spilles om tredjepladsen ved internationale mesterskaber i parabordtennis.

 

- Vi kan ikke bruge det resultat til noget. Vi er gode nok til at vinde, men marginalerne er små i toppen, og denne gang var vi ikke helt skarpe nok. Jeg glæder mig til at lægge turneringen bag mig og ser frem mod EM i single senere på året, siger Peter Rosenmeier.

 

Næste opgave for Peter Rosenmeier og Michal Spicker Jensen er Bayreuth Open 2017 i midten af juni. EM i parabordtennis afvikles til oktober i Slovenien.

 

Peter Rosenmeier
Klasse: 6
Handicap: Arm- og bendefekter
Klub: IH Aalborg og Malmø IF
Bopæl: Malmø
Alder: 33

 

Michal Spicker Jensen
Klasse: 6
Handicap: Cerebral Parese
Klub: TIK Taastrup
Bopæl: Skovlunde
Alder: 36

 

Læs mere
Peter Rosenmeier på Facebook: https://www.facebook.com/Rosenmeiertt/
Danmark til PL på Facebook: https://www.facebook.com/Danmarktilpl/
VM-hjemmesiden: http://www.so-tabletennis.com/

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få tilsendt de nyeste nyheder fra handicapidrættens verden pr. e-mail.


Seneste Nyheder

Casper fandt tilbage til idrætten
Hvem skal have IFORM-prisen 2017?
Danmark spiller sig i semifinalen ved EM i kørestolsrugby
Perfekt dansk start på EM i kørestolsrugby
Danmark vil kæmpe med om EM-guldet i kørestolsrugby
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

Parasportens Dag Logo

 height=

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster