Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark

 

 

Paralympic Day 2016

I samarbejde med SAHVA inviterer Parasport Danmark til PARALYMPIC DAY – en sportsdag for børn og unge i alderen 7-18 år med bevæge- eller synshandicap, samt talentidentifikation og rekruttering for atleter i alderen 16-35 år. PARALYMPIC DAY afholdes

 

Lørdag d. 8. oktober 2016 kl. 9.15 – 16.00

i Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen

 

 

PL Day 2016 - invitation

 

 

HVEM KAN DELTAGE

Paralympic Day er for dig i alderen 7-35 år, som har et bevæge- eller synshandicap. Kom frisk - uanset om du drømmer om at blive eliteudøver eller ej. Hvis du endnu ikke har fundet din idræt, kan du komme og prøve udvalgte idrætter og få hjælp til at finde et klubtilbud i netop dit område. Du er også meget velkommen, selv om du allerede deltager i en idræt og gerne vil prøve en anden idræt eller måske have vurderet dit talent. Alle er velkomne til en sjov idrætsdag!

 

Forældre er meget velkomne. For dem vil der være en workshop om hjælpemidler og idrætsmuligheder for børn. Søskende er også velkomne.

 

AKTIVITETER

Parasport Danmark’s dygtige trænerstab tilbyder flg. idrætter:

  • Atletik - for alle
  • Bordtennis - for bevæge handicappede
  • Fodbold - for CP-spillere
  • Goalball - for alle synshandicappede
  • Håndcykling - for de 7–18 årige
  • Judo - for de 7-18 årige
  • Kørestolsbasket -  for de 7-18 årige
  • Racerunning for alle
  • Ridning for alle
  • Svømning - for alle

Så der er rig mulighed for at afprøve hvilken sportsgren, som passer dig bedst.

 

Dagen vil også byde på en fælles social aktivitet med et lidt anderledes indhold, dette afsløres først på dagen. For de 16-35 årige atleter, samt forældre, er der også mulighed for at deltage i en workshop. Mere herom længere nede på siden.

 

Dygtige talenttrænere fra Parasport Danmarks børne- og unge satsning "Unge atleter i front" og bandagister fra Sahva vil være til stede for at guide dig igennem dagen. Og hvem ved, - måske vil du få en unik mulighed for at møde nogle af de danske Paralympiske sportsstjerner, som kan inspirere og fortælle dig om deres oplevelser ved PL i Rio i september.

 

WORKSHOP for deltagerne i talentidentifikation

Udøvere i alderen 16-35 år er inviteret til at deltage i workshop. Her kan man bla. høre om hvad det vil sige at være parasport-udøver på højt plan. Der vil desuden være info om talent- og eliteholdstrukturen, om klassifikation, samt hvordan man kommer i gang.

 

WORKSHOP for forældre

Forældre til deltagerne i alderen 7-18 årige inviteres til at deltage i workshop. Her vil vi oplyse om rettigheder i forbindelse med hjælpemidler samt hvilke muligheder, der er for at komme godt i gang med idræt. En række eksperter vil være til rådighed, og der vil derfor være rig mulighed for at stille spørgsmål, og desuden udveksle erfaringer med øvrige forældre.

  

PROGRAM

 

Idrætsdag for 7-18 årige

09.15 – 09.45   Ankomst og registrering

09.45 – 10.00   Velkomst ved Sahva og Parasport Danmark

10.00 – 10.30   Opvarmning

10.45 – 12.15   Idrætsmodul 1

12.15 – 13.15   Frokost

13.15 – 14.45   Idrætsmodul 2

15.00 – 15.45   Overraskelse

15.00 – 15.45   Forældre workshop

15.45 – 16.00   Afslutning

 

Talentidentifikation for 16-35 årige

09.15 – 09.45   Ankomst og registrering

09.45 – 10.00   Velkomst ved Sahva og Parasport Danmark

10.00 – 10.30   Opvarmning

10.45 – 12.15   Idrætsmodul 1

12.15 – 13.15   Frokost/Workshop

13.15 – 14.45   Idrætsmodul 2

15.00               Tak for i dag

 

TILMELDING

Den elektroniske tilmelding er nu lukket. Har du lyst til at være med på PL Day, men ikke fået dig tilmeldt kan du sende en mail til Breddekonsulent Anette Svejstrup på asv@parasport.dk eller ringe på 2099 0344.

 

GODT AT VIDE

Der vil være forfriskninger og frugt hele dagen og mulighed for at købe frokost eller selv medbringe madpakke. Frokost kan bestilles via dette link.

 

Arrangementet er GRATIS og du vil på dagen få uddelt en Sahva sportstaske med t-shirt, Parasport Danmark-informationspakke og andre små overraskelser.

  

KOM FRISK! 

Sæt kryds i kalenderen, tilmeld dig og se frem mod en dag, hvor du får masser af mulighed for at møde andre, der dyrker idræt eller gerne vil i gang med at dyrke idræt.

 

Har du spørgsmål til arrangementet kontakt:

 

Breddeidrætskonsulent Anette Svejstrup
Parasport Danmark
Mobil: 2099 0344
Mail: asv@parasport.dk

 

eller

Projektmedarbejder Anne-Dorte Andersen
Parasport Danmark
Mobil: 2134 4424
Mail: ada@parasport.dk

 

eller

Idrætskonsulent Peter Kock Hansen
Parasport Danmark
Mobil: 2032 1418
Mail: pkh@parasport.dk

 

 

 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

 height=

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC

OL Klub

Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster