Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kurser | Kalender | Udgivelser | Sponsor | Kontakt | Arkiv | Om DHIF | Links
 

DHIF’s Special Olympics politik

Special Olympics LogoDHIF’s bestyrelse udgør Special Olympics National Board i Danmark. Det er bestyrelsen, der træffer overordnede beslutninger ift. vores internationale Special Olympics relationer ligesom bestyrelsen, der træffer overordnede beslutninger ift. anvendelse af Special Olympics brandet.

 

Ansvaret for driften af Special Olympics området har breddeudvalget.

 

Med Special Olympics ideer og koncepter ønsker DHIF at styrke idrætstilbuddene for mennesker med udviklingshæmning på 3 niveauer.

  • Den daglige / ugentlige træning
  • Konkurrencer og stævner på lokalt, regionalt og nationalt niveau
  • Deltagelse i internationale konkurrencer og stævner

Desuden vil DHIF arbejde for at engagere andre organisationer ift. Special Olympics øvrige programmer omkring sundhed, familier m.m.

 

Den daglige / ugentlige træning

DHIF ønsker at styrke såvel de lokale træningsmuligheder for mennesker med udviklingshæmning såvel kvantitativt som kvalitativt. Dette skal ske ved:

  • At arbejde for forbedrede kommunale støtteordninger, hvor der også tages højde for de særlige behov, som mennesker med udviklingshæmning har
  • At arbejde for etablering af flere klubber med lønnet administration
  • At få undersøgt mulighederne for at give skoler og institutioner adgang til et almindeligt medlemskab                  
  • At få afviklet min. 10 Special Olympics fyraftenskurser om året på skoler og institutioner for mennesker med udviklingshæmning                    
  • At få udarbejdet en strategi for at udnytte de muligheder som ”Projekt Skolesport” lægger op til

Konkurrencer og stævner på lokalt, regionalt og nationalt niveau

For mange idrætsudøvere og trænere er deltagelse i konkurrencer og stævner en væsentlig motivationsfaktor. DHIF ønsker at give mennesker med udviklingshæmning adgang til attraktive konkurrencer og stævner. Dette skal sikres ved, at der tilbydes konkurrencer og stævner baseret på Special Olympics principper, som bl.a. sikrer jævnbyrdige konkurrencer. Dette skal ske ved:

  • At inspirere skoler og institutioner via Special Olympics – fyraftenskurser til at arrangere konkurrencer og stævner                     
  • At relevante idrætsudvalg integrerer Special Olympics principper i flere af deres stævner                
  • At der hvert andet år afvikles en Special Olympics Idrætsfestival 
  • At der minimum hver andet år afvikles et sanktioneret internationalt Special Olympics stævne

Deltagelse i internationale konkurrencer og stævner

Med deltagelse i internationale Special Olympics – stævner vil DHIF tilbyde idrætsudøvere med udviklingshæmning mulighed for at deltage i konkurrencer i udlandet. Denne mulighed skal være en generel inspiration for alle idrætsudøvere med udviklingshæmning og deres trænere, og specifikt motivere udtagne idrætsudøvere til en særlig indsats.

Deltagelsen skal tillige inspirere trænere og ledere til udviklingen af idrætten for udviklingshæmmede i Danmark.

Læs i øvrigt ”Procedurer for dansk deltagelse i Internationale Special Olympics – Stævner”

Dette skal ske ved:

  • At deltage i European og World Games med de kvoter, som DHIF tildeles        
  • At deltage i andre fleridræts- og enkeltidrætsstævner                    
  • At tilbyde klubber deltagelse i alle andre stævner, som vi modtager invitation til

Øvrige Special Olympics – programmer

DHIF vil fortsat arbejde med Fun-Fitness programmet, og arbejde for at inddrage relevante samarbejdspartnere ift. Special Olympics’ øvrige programmer.

 

Talentrekruttering

Special Olympics konceptet inkluderer ikke en elitetænkning, som vi kender fra idrætten i almindelighed. Da DHIF også ønsker at have eliteidrætsudøvere med udviklingshæmning, skal Special Olympics aktiviteter benyttes til at rekruttere talenter med udviklingshæmning, som har potentiale til et internationalt sportsligt niveau og eliteindstilling til at udvikle deres idræt.

Dette skal ske ved:

  • At udarbejde en eliteprofil på udøvere inden for specifikke potentielle idrætter
  • At oparbejde et kontaktnet trænere imellem og mellem trænere og elitestab med henblik på at opdage og udvælge udøvere gennem observationer under træning og konkurrence
 

Hovedsponsorer

Hovedsponsorer - Kun text
Jysk - Logo
Tryghedsgruppen - Logo
Pressalit - Logo

Eventsponsor

Wurth

Genveje

Special Olympics Logo

Special Olympics Danmark - Facebook

Special Olympics Idrætsfestival 2012
Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster