DHIF’s Special Olympics Skolefodboldturnering 2013 DHIF afholder hvert forår Special Olympics Skolefodboldturnering, som er en landsdækkende turnering for specialskoler eller specialklasser.
Deltagerne er elever med generelle indlæringsvanskeligheder i aldersgruppen 13 – 18 år. Skolefodboldturneringen afvikles udendørs som 7-mandsfodbold, og et hold består af maximalt 10 spillere. Turneringen har været afholdt siden år 2000, og på landsplan deltager cirka 50 hold. Holdene divisioneres i A, B og C-rækker, så de spiller mod andre hold på samme niveau. I Special Olympics Skolefodboldturneringen er det et vigtigt aspekt, at der tilstræbes størst mulig jævnbyrdighed mellem holdene i de enkelte rækker og puljer. Vurderingen af, om det hold man tilmelder er et A, B eller C-hold, foretages på baggrund af Divisioneringsregler fra Special Olympics. Disse regler kan downloades ved at klikke på Divisionerings DVD. Det koster kroner 300 per hold at deltage i turneringen. I uge 10 udsendes invitationer til specialskoler og specialklasser i hele landet, som vi har kendskab til. Men allerede fra slutningen af uge 10 kan man selv downloade invitation, tilmeldingsskema med mere under beskrivelserne Vest og Øst for Storebælt. Har man brug for yderligere oplysninger om turneringen eller at afklare tvivlsspørgsmål, er man velkommen til at rette henvendelse til en af kontaktpersonerne. Vest for Storebælt Vest for Storebælt afvikles turneringen som et stort finalestævne. Ud fra tilmeldingerne inddeles holdene i foreløbige rækker og puljer. Finalestævnet indledes med en række testkampe for at sikre, at den endelige turneringsplan bliver mest mulig korrekt. Man bliver først registreret og godkendt som tilmeldt hold, når man sammen med tilmeldingsskemaet har udfyldt klassificeringsskemaet! Finalestævne er: Tirsdag den 14. maj klokken 10.00 – 14.30 Sted: SIF, Søholt Idrætsanlæg i Silkeborg, bag Silkeborg-Hallerne. Informationspakke for Skolefodboldturnering Vest for Storebælt Invitation, tilmeldingsskema og regler kan downloades her. Kontakt DHIF Team Nord idrætskonsulent Jørn Erik Simonsen, telefon 20 77 57 59 esi@dhif.dk eller idrætskonsulent Mette Skovgaard, telefon 29 44 25 55 msk@dhif.dk Øst for Storebælt Turneringen afvikles over 2 spilledage; indledende runde den 22/5 og finalerunde den 30/5. Afviklingen sker i samarbejde med Birkerød Handicap Idrætsforening, Skjold Birkerød Fodbold og Birkerød Sports College, og kampene spilles på Birkerød Stadion. Informationspakke for Skolefodboldturnering Øst for Storebælt Invitation, tilmeldingsskema og regler kan downloades her. Kontakt DHIF Team Øst Idrætskonsulent Jesper Hviid telefon: 40 15 76 60 Mail: jhv@dhif.dk
|