Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kurser | Kalender | Udgivelser | Sponsor | Kontakt | Arkiv | Om DHIF | Links
 

Danmark går efter medalje ved World Cup i paracykling i Sydney

Landstræner Pernille Langelund glæder sig til at få testet Anders Themsen i konkurrencen mod de allerbedste ved World Cup i Sydney. Foto: Daniel Urhøj/Das Büro.
2. maj 2011

Af Dennis H. Madsen
tandem@energimail.dk

En dansk medalje er bestemt inden for rækkevidde ved World Cup i paracykling i Sydney og kan give Danmark en fantastisk start på VM-cykelåret.

 

Tre danske paracykelryttere deltager i dagene ved World Cup i paracykling i Sydney, Australien: I håndcykling stiller Connie Hansen, Ganløse, og Anders Themsen, Skibby, til start, mens Alan Schmidt, Silkeborg, stiller op i tricykling.

 

Efter en lang rejse er den danske trup vel fremme, og efter to dage i Sydney er rytterne ved at have fået vendt døgnrytme og klar til konkurrencerne. Håndcyklerne - Connie Hansen og Anders Themsen - har deres første løb onsdag den 4. maj, mens Alan Schmidt har sit første løb torsdag den 5. maj.

Deltagelse af de allerbedste
Landstræner Pernille Langelund ser frem til at få testet de danske rytteres form ved World Cup-løbet:

- Det er anden sæson nu med World Cuppen, og det, som gør den rigtig interessant, er, at der er deltagelse fra alle de bedste i klasserne. Den status kunne vi ofte først få ved VM før 2010-udgaven, forstætter Pernille Langelund.

 

World Cuppen har indlagt både en enkeltstart og et linjeløb.
- Alan Schmidt tog guldet sidste år i Spanien på enkeltstarten, og det kunne være sjovt at gentage den præstation, siger Pernille Langelund, der også ser store muligheder i flere andre danske ryttere:

 - Både håndcykelrytterne Anders Themsen, Skibby, og Connie Hansen, Ganløse, kørte sig i top 10 ved VM sidste år i Canada, hvor begge ryttere dengang var i gang med deres første sæson. Så det bliver spændende at få en status på, hvor de står i år. Connie Hansen kan på en god dag godt nå en top 3-placering, mens Anders Themsen på en god dag har potentiale til at køre sig i top 5, lyder den optimistiske udmelding.

 

Stigende interesse for paracykling

Interessen for paracykling har aldrig været større i Danmark, og netop derfor er der stor fokus omkring årets første World Cup-løb. Den store interesse bunder naturligvis i, at Danmark til september er vært for UCI VM i paracykling på landevej i Roskilde. 
 

- Som arrangør er vi naturligvis interesseret i at vise god dansk cykling, og der er da heller ikke nogen tvivl om, at et eller flere topresultater fra danske ryttere i World Cuppen  vil kunne måles direkte på tilskuerinteressen i Roskilde til september, fortæller eventkonsulent Peter Rosenmeier og fortsætter:
- Jeg ved også at interessen er stor hos vore samarbejdspartnere i Roskilde Kommune og hos Sport Event Denmark.

 

Rytterne kan da også mærke interessen fra pressen:
- Vi er dagligt på. For os er et godt resultat her i maj utroligt vigtigt på mange måder. Selvfølgelig er det vigtigt for os at gøre en god figur ved VM på hjemmebane men også næste års Paralympiske Lege i London rykker tættere på. Her er World Cuppen også vigtig i forhold til vor danske kvalifikation. Det gør det meget sjovere at præstere, når mange følger vore resultater, fortæller Danmarks måske nok største medaljehåb både i Sydney, Roskilde og formentlig også ved legene i London, tricykelrytteren Alan Schmidt fra Silkeborg.


 

Fakta

World cuppen køres i Sydney fra den 4 til 6. maj, og vi bringer alle nyhederne så hurtigt som muligt på www.dhif.dk. Læs desuden mere på http://www.cycling.org.au/?ID=41305 

Spørgsmål til den danske deltagelse kan rettes til: 

Landstræner Pernille Langelund mobil +45 20 76 06 10

Elitechef i DHIF Michael Møllgaard Nielsen, mmn@dhif.dk eller tlf. 20 82 02 69

Presseansvarlig under World Cup i Sydney Dennis Harløv Madsen, tandem@energimail.dk, tlf. 26 27 16 48

 

2011 – et stort cykelår i Danmark

UCI VM i paracykling på landevej 2011 finder sted i dagene 8.-11. september 2011 i Roskilde med start- og målområde ved Roskilde Kongres- & Idrætscenter. Dansk Handicap Idræts-Forbund og den internationale cykelunion, UCI, står bag arrangementet i samarbejde med Roskilde Kommune, Sport Event Denmark og DHIF’s hovedsponsorer: JYSK, Pressalit Care A/S og TryghedsGruppen.

Læs mere på mesterskabets hjemmeside www.paracycling2011.dk


2011 bliver et stort cykelår i Danmark. Ud over afviklingen af UCI VM i paracykling på landevej er Danmark i 2011 også vært for UCI VM i landevejscykling 2011 I København og UCI VM i BMX 2011.


Tilbage til Nyheder
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Kun text
Jysk - Logo
Tryghedsgruppen - Logo
Pressalit - Logo
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Job i DHIF

Vild med sport ny dato

Sportsskoler box

Eovendo - Støt DHIF

DHIF Landslotteri 2013

HandicapIdraetsFestival 2013 Logo

NIFU Logo

OK's udstyrspulje - Banner

Støt DHIF - Donér her

Special Ones – Teams Binder Bånd

Skolesport Leg, Liv og Læring
Special Olympics Logo
Nyt fra IPC

Sport Event Danmark

Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster