Verdensrekord af Kasper Zysek ved German Open i svømning | | Kasper Zysek. | 16. maj 2011
Under det nyligt afholdte German Open 2011 lykkedes det Swim Team Esbjerg/Elite Svøm Esbjergs Kasper Zysek at svømme under den eksisterende verdensrekord på 800 m fri for svømmere med et handicap i gruppe S9.
Kasper Zysek forbedrede den eksisterende verdensrekord med 0,79 sekund til 9.07,17. Det glædede naturligvis landstræner Jon Rasmussen: - Kasper træner meget målrettet i den daglige træning, og det var derfor en fornøjelse at se, at han præsterede at svømme under verdensrekorden på 800 fri. Det er ikke en præstation, man ser af en dansker så ofte, og det er derfor meget glædeligt, at Kasper nu er så langt fremme. Kasper viser, på trods af sin unge alder, at han har et stort potentiale, og kæmper hårdt for at forsøge at kvalificere sig til næste års Paralympiske Lege i London. Kilde: www.swimnews.dk
Tilbage til Nyheder
|