Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kurser | Kalender | Udgivelser | Sponsor | Kontakt | Arkiv | Om DHIF | Links
 

Lige ved og næsten for de danske EM svømmere

Kasper Zysek ved EM 2011
8. juli 2011

Dag 5 ved EM på langbane for svømmere med et handicap blev det lige ved og næsten for flere af de danske svømmere, da det blev til et par kedelige 4. pladser på trods af gode præstationer.

 

Kasper Zysek, Esbjerg, svømmede sig i det indledende stævneafsnit sikkert i finalen på 400 meter fri, som er Kaspers favorit disciplin. Det så på forhånd ud til at være en svær opgave for Kasper at blande sig i medaljestriden på distancen, men den unge vestjyde var opsat på at prøve sin chance mod de væsentligt ældre konkurrenter. Kasper lagde hårdt fra land og kæmpede sit bedste, men måtte se sig slået af tre konkurrenter og dermed placeret på den ærgerlige fjerdeplads. Kasper svømmede dog et flot løb, som rakte til en ny flot personlig rekord i tiden 4 minutter og 25,61 sekunder.

 

Amalie Vinther, Thisted, har de sidste dage måtte kæmpe med en omgang sygdom, som hun endnu ikke er helt over. Dagens 100 meter butterfly bar tydeligt præg af dette, og Amalie måtte med en tid et stykke fra hendes vanlige niveau se sig placeret på den kedelige fjerdeplads, i et løb hvor hun i rask tilstand formentligt ville have blandet sig i medaljekampen.

 

Aftenens sidste finale stod Lasse Andersen, Holbæk, for. Lasse, der i dag fylder 17 år, skulle ud og slås med de store drenge på den ultimative sprintdistance, 50 meter fri. Lasse svømmede sig videre i en flot personlig rekord på 26.40, og sluttede i finalen på en fin 7. plads, et par hundrededele af et sekund langsommere end i det indledende løb.

 

”Det gik pisse godt, og jeg er meget tilfreds. Jeg får konkurreret med de bedste, og er glad for den respekt det giver blandt konkurrenterne. Jeg glæder mig nu endnu mere til 100 meter butterfly på lørdag, hvor jeg håber på at få en endnu bedre placering.” fortæller fødselaren Lasse Andersen.

 

Niels Mortensen, Randers, og Mikkel Asmussen, Esbjerg, var begge i aktion på 100 meter butterfly, hvor de begge formåede at sætte nye personlige rekorder med henholdsvis 1 minut og 8,93 sekunder og 1 minut og 12,46 sekunder. Desværre rakte drengenes flotte tider kun til 9. og 10. pladsen, hvilket desværre var lige uden for de otte der kvalificere sig til finalen.

 

I morgen bliver en spændende dag med danske øjne, med flere gode bud på medaljetagere. Især Karina Lauridsen ligner et godt bud på en medalje på 150 meter individuel medley, hvor hun er forsvarende paralympisk, verdens og europæisk mester, foruden også at være verdensrekordindehaver på distancen. Også Cecilie Kristiansen ligner et godt bud på en medalje på samme distance, mens Amalie Vinther har chancen for at blande sig i medaljerne på 100 meter fri, såfremt hun kommer mere oven på sin sygdom.

 

Svømning for handicappede? Forvirret?

Svømning for handicappede er delt ind i 14 forskellige klasser for hvert køn, hvor man indbyrdes konkurrerer mod svømmere med en tilsvarende grad af handicap. Klasse 1-10 er for de fysisk handicappede, klasse 11-13 for de svagtseende samt klasse 14 for udviklingshæmmede svømmere. Hver klasse konkurrerer om et medaljesæt på hver disciplin.

 

Yderligere informationer

·         EM afholdes i Berlin, Tyskland, i dagene 3-10. Juli 2011

·         Mesterskabernes officielle website: www.ecswimming2011.com

·         Dansk Handicap Idræts-Forbunds website: www.dhif.dk 

 

Det danske EM hold:

 

·        Amalie Vinther, Thisted

·        Cecilie Kristiansen, Ringsted

·        Jonas Larsen, Ishøj

·        Karina Lauridsen, Jyllinge

·        Kasper Zysek, Esbjerg

·        Lasse Andersen, Holbæk

·        Mikkel Asmussen, Esbjerg

·        Niels K. Mortensen, Randers

 

Kontaktperson

Jon Rasmussen, Landstræner
Kontakt jon@dhif.org / 24 82 59 77


Tilbage til Nyheder
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Kun text
Jysk - Logo
Tryghedsgruppen - Logo
Pressalit - Logo
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Job i DHIF

Vild med sport ny dato

Sportsskoler box

Eovendo - Støt DHIF

DHIF Landslotteri 2013

HandicapIdraetsFestival 2013 Logo

NIFU Logo

OK's udstyrspulje - Banner

Støt DHIF - Donér her

Special Ones – Teams Binder Bånd

Skolesport Leg, Liv og Læring
Special Olympics Logo
Nyt fra IPC

Sport Event Danmark

Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster