Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kurser | Kalender | Udgivelser | Sponsor | Kontakt | Arkiv | Om DHIF | Links
 

Sæsonafslutning i håndcykling med nye supertider i Heidelberg

12. oktober 2011

Af Kim Klüver Christiansen, Dansk Håndcykelklub

Milde vejrguder sørgede for solskin til årets sidste løb for håndcykelrytterne. Verdens hurtigste håndcykelløb blev afviklet i kølige men smukke omgivelser i og omkring Heidelberg i Sydtyskland, og de danske ryttere klarede sig godt. 

 

Verdenseliten skulle forsøge at forbedre den verdensrekord, der blev sat på samme strækning i 2009, hvor marathondistancen blev kørt på 1 time og 3 sekunder. Coloplast, Langhøj og G2 havde givet Dansk Håndcykelklub mulighed for at spæde lidt til transportomkostningerne til turen 750 km syd for den dansk-tyske grænse.

 

Stort felt på hurtig rute

Ca. 150 håndcykelryttere stillede til start på ruten langs floden Neckar. Den hurtige og til tider smalle rute bød på nye personlige rekorder til de fleste danskere – dog måtte Simun Nielsen udgå efter halvdelen af løbet med teknisk defekt.

 

Danmarks eneste kvindelige deltager, Connie Hansen, var uheldig med sin startposition langt tilbage i det store felt, men formåede alligevel at kæmpe sig til en 5. plads i damerækken i marathontiden 1.22.06, og skar dermed godt 2 ½ minut af sin personlige rekord. Leck Lo-Eriksen og Allan Horn klarede de første 42,195 km i tiderne 1.28.50 og 1.40.38.

 

Defekt trods ny cykel

Simun Nielsen stillede op på en helt ny cykel, og med store forventninger om en topplacering kastede han sig ud på ruten. Men en skrue løsnede sig fra den ene klinge, og da det ikke var muligt at reparere defekten i tide, måtte han skuffet udgå efter at have gennemført den ene af løbets to omgange.

 

Anderledes godt gik det for Michael Jensen, der trods en startplacering langt tilbage i feltet fik sig kæmpet frem i rækkerne. Et godt samarbejde med fire andre ryttere resulterede i ny personlig rekord på marathondistancen på 1.08.45. ”En helt perfekt sæsonafslutning og en dejlig belønning for alle træningstimerne på landevejen i år,” udtalte en yderst tilfreds Michael Jensen efter løbet.

 

Kim Klüver Christiansen derimod formåede ikke at forbedre 8. pladsen fra Berlin to uger tidligere. En startposition i 6. række gjorde det umuligt at komme med første gruppe, da de 8 ryttere rev sig løs allerede på den første kilometer. ”Jeg lå godt med fremme i 2. gruppe, men 5 km før mål indhentede vi en kørestolsracer på et snævert sted på ruten, og jeg måtte bremse for at undgå styrt. Det kostede min plads i gruppen, og sandsynligvis op mod 10 placeringer i den samlede stilling,” udtalte en skuffet Kim Klüver Christiansen efter løbet. Det blev dog til en ny personlig rekord på 1.03.58.

 

Stor oplevelse fra sidelinjen

Thomas Gertz måtte med en skadet skulder nøjes med at nyde løbet fra sidelinjen, men det var trods alt en stor oplevelse – blandt andet da tre motorcykelbetjente stående på deres køretøjer og vinkende med begge arme forsøgte at gejle tilskuerne op lige inden frontgruppen krydsede målstregen.

 

Alt i alt en super afslutning på en stor sæson for dansk håndcykelsport: Flotte resultater i løb over hele verden - fra Australien til Europa, og ikke mindst til VM i Roskilde. Der venter en spændende fremtid for sporten i Danmark, og der er garanteret hård kamp om pladserne til PL i London næste år.


Tilbage til Nyheder
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Kun text
Jysk - Logo
Tryghedsgruppen - Logo
Pressalit - Logo
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Job i DHIF

Vild med sport ny dato

Sportsskoler box

Eovendo - Støt DHIF

DHIF Landslotteri 2013

HandicapIdraetsFestival 2013 Logo

NIFU Logo

OK's udstyrspulje - Banner

Støt DHIF - Donér her

Special Ones – Teams Binder Bånd

Skolesport Leg, Liv og Læring
Special Olympics Logo
Nyt fra IPC

Sport Event Danmark

Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster