fitness dk støtter handicapidrættens eliteatleter | | Modelfoto: fitness dk | 10. februar 2012
Af Ane Rønn-Poulsen arp@dhif.dk
Dansk Handicap Idræts-Forbund og fitness dk har netop forlænget den eksisterende samarbejdsaftale, så handicapidrættens eliteatleter også i 2012 er sikret optimale træningsvilkår op til PL i London i 2012. Dansk Handicap Idræts-Forbund har netop forlænget samarbejdsaftalen med fitness dk, en af Danmarks største kæder inden for fitness- og velværecentre. Aftalen giver handicapidrættens bedste atleter mulighed for at træne i fitness dk’s centre overalt i Danmark. De forbedrede træningsmuligheder skal blandt andet sikre atleterne optimale forberedelsesbetingelser frem mod De Paralympiske Lege i London i september. Team Danmark har allerede en aftale med fitness dk om fri træning til Team Danmark-støttede elite atleter, men derudover har fitness dk valgt at sponsorere yderligere 15 medlemskaber til Dansk Handicap Idræts-Forbund, som vil blive tildelt de atleter, der ligger i periferien i forhold til at kvalificere sig til De Paralympiske Lege i London. Det har stor betydning, både økonomisk og træningsmæssigt, fortæller landsholdsspiller i kørestolsrugby Torben Nygaard, Aarhus: – Det er en stor hjælp for min fysiske træning at have let adgang til moderne og tilgængelige træningsfaciliteter. Jeg er rigtig glad for at træne i fitness dk og benytter ofte forskellige centre afhængigt af, hvor jeg er i landet, så jeg ikke går glip af en træning, blot fordi jeg for eksempel befinder mig i Vestjylland. På vores landshold i kørestolsrugby arbejder vi desuden meget på at optimere vores fysiske træning, og derfor er det godt, at endnu flere på holdet får adgang til fitness dk. Hos fitness dk er der tilfredshed med aftalen, og salg- og marketingdirektør Tom Petersen er sikker på, at fleksibiliteten samt kædens dygtige og erfarne instruktører kan være medvirkende til at skabe de bedste rammer for atleterne: – Vi er glade for samarbejdet med Dansk Handicap Idræts-Forbund, og særligt nu, hvor De Paralympiske Lege står for døren, er det motiverende at være med at til at støtte Danmarks bedste atleter. De atleter, der træner hos os, er desuden med til at inspirere en masse mennesker til et sundere liv og vise, at et handicap ikke er nogen hindring for et aktivt liv med træning. Om fitness dk og Dansk Handicap Idræts-Forbund fitness dk er en landsdækkende kæde med 40 fitness- og velværecentre fordelt over hele Danmark. fitness dk har fokus på høj kvalitet og god service og har i dag omkring 1.800 medarbejdere. Dansk Handicap Idræts-Forbund har ca. 420 medlemsklubber med tilsammen ca. 18.000 medlemmer. DHIF forventer at kunne sende et hold bestående af 25-30 atleter med til De Paralympiske Lege i London, der finder sted fra den 29. august til den 9. september 2012. Yderligere information Ane Rønn-Poulsen, kommunikationskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund Tlf. 22 36 10 93 E-mail: arp@dhif.dk Tom Petersen, salgs og marketingsdirektør i fitness dk E-mail: tope@fitnessdk.dk
Tilbage til Nyheder
|