Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kurser | Kalender | Udgivelser | Sponsor | Kontakt | Arkiv | Om DHIF | Links
 

Flot dansk resultat i kørestolsrace i Dubai

Ebbe Blichfeldt.
26. marts 2012

Den danske kørestolsracer Ebbe Blichfeldt, der bor og træner i Nottwil i Schweiz, tog i begyndelsen af marts på træningslejr med det schweiziske team. Turen gik til De forenede Abriske Emirater (UAE), hvor det varme og tøre klima samt nyanlagte atletikstadions gjorde stedet oplagt for kørestolsrace.

 

I alt 12 atleter var af sted, og den første uge stod på hård træning. Ugen efter var der mulighed for at kombinere træningen med løb. UAE er langsomt ved at opbyge en tradition for handicapatletik og afholdt i år fire atletikarrangementer over fjorten dage (et i Dubai, et i Al Ain og to i Sharjah, som er en forstad til Dubai).

Ebbe Blichfeldt deltog i de tre første. Efter den første uges hårde træning i stærk vind, var hans resultater i Dubai mindre gode, men det rakte dog til en tredjeplads på 1500 m.


To dage senere i Al Ain, som ligger omgivet af ørknen og kameler, var han ved at være ovenpå igen. Desværre kom han ikke i det hurtigste heat, men lavede alligevel en overbevisende præstation ved at køre 1500 m på 3.21 min. og 5000 m på 11.07 min. Det gav ham mulighed for at komme med i de hurtigste heats i Sharjah.

 

Søndag den 18. marts gjaldt det 400 m og 1500 m. Da Ebbe er bedre på de længere distancer, bruger han 400 m som et led i opvarmningen. Det var en god idé, idet han efterfølgende kørte sin års bedste tid på 1500 m – nemlig 3.16,22, endda trods stærk vind og et turbulent løb.

 

Sluttede perfekt
Mandag den 19. marts gjaldt det igen 5000 m-distancen. Ebbe Blichfeldt havde fået bygget formen op og beskriver selv sin oplevelse af løbet således:
– Den dag var alt anderledes. Jeg vågende op efter en god nats søvn med en vished om, at det var sidste mulighed i denne omgang for at køre en god tid og med en ro og en følelse af at mine arme var gode – en meget speciel fornemmelse, som er svær at beskrive. Hele dagen opholdt jeg mig for mig selv. Spændingen i min krop steg, som tiden nærmede sig løbstidspunktet... Jeg har aldrig været så klar så fokuseret. Og endelig lød startskuddet: Bang! – og så føltes det som et kort øjeblik i perfekt flow.  I samarbejde med schweiziske Marcel Hug og Julian Casoli fra Frankrig kørte jeg min 5000 m på 10 min., 22. sekunder og 10 hundrededele og satte personlig rekord med næsten 30 sekunder.


Tiden er den bedste, en dansk atlet har kørt på 5000 m, og syv sekunder hurtigere end Thomas  Gerlach s tid på 10.29 min. Samtidig kom Ebbe Blichfeldt overbevisende under IPC ’s A-krav til De Paralympiske Lege i London, som var på 10.50 min.

 

Ebbe Blichfeldt var naturligvis rigtig glad for det gode resultat:
– Jeg kan ikke få adrenalinen ned… jeg er bare superglad! Jeg har aldrig været i bedre form, og jeg føler mig meget stærk i øjeblikket. Min præstation kan kun forbedre mine muligheder for at komme til London, da den helt sikkert vil placere mig højt på IPC’s rangliste på 5000 meter, fortæller Ebbe, der går efter at blande sig med de allerbedste i London til september.


Tilbage til Nyheder
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Kun text
Jysk - Logo
Tryghedsgruppen - Logo
Pressalit - Logo
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Job i DHIF

Vild med sport ny dato

Sportsskoler box

Eovendo - Støt DHIF

DHIF Landslotteri 2013

HandicapIdraetsFestival 2013 Logo

NIFU Logo

OK's udstyrspulje - Banner

Støt DHIF - Donér her

Special Ones – Teams Binder Bånd

Skolesport Leg, Liv og Læring
Special Olympics Logo
Nyt fra IPC

Sport Event Danmark

Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster