Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kurser | Kalender | Udgivelser | Sponsor | Kontakt | Arkiv | Om DHIF | Links
 

Dansk succes ved stort internationalt kørestolsdansestævne

Martin Ree og Karina Frederiksen
11. april 2012

Af Martin Gunnar Thenning
mth@dhif.dk

To danske par deltog ved kørestolsstævnet World Cup 2012 i Holland. Begge par klarede sig fremragende, og fremtiden tegner lys for danske kørestolsdansere.

 

De to kørestolsdansere Karina Frederiksen og Martin Ree var suveræne i både latin- og standarddans ved World Cup-stævnet i Cujik i dagene den 7. og 8. april. Det danske par vandt guld i begge discipliner, og det er en bedrift, som ligger helt i toppen af danske præstationer ved internationale stævner.
- Det er svært at få armene ned efter vel nok den største danske præstation på et internationalt dansegulv, siger Jette Panse, som er formand for Kørestolsdanseudvalget under DHIF og ligeledes var i Holland.

 

”Et hårdt felt med højt niveau”
Det er 24. gang, at der afvikles World Cup i Holland, og ved stævnet i år deltog 22 lande fra hele verden. Det er de enkelte landes kørestolsdanseudvalg, som vælger, hvilke deltagere der skal af sted, men ifølge Jette Panse betyder det ikke, at niveauet er derefter.
- Stævnet fungerer ikke som en kvalifikation til næste års World Cup. Der er fri tilmelding. Men det er ikke hvem som helst, kørestolsdanseudvalgene sender af sted. Det er et hårdt felt med et højt niveau, fortæller Jette Panse.

  

Ud over Karina Frederiksen og Martin Ree, deltog også Lena Sejerø og Johnny Pedersen. Begge dansere havde deres debut i konkurrence, og på trods af en noget usikker start klarede de to kørestolsdansere sig flot.  
- Om lørdagen var de meget usikre på gulvet, men om søndagen dansede de sig i finalerne i både duo og combi. Det endte med en 6. plads i combi og en 4. plads i duo, hvilket er yderst tilfredsstillende i det hårde felt, der var. I udvalget er vi sikre på, at det var de rigtige par, vi sendte til Holland, fortæller Jette Panse.

En duo i kørestolsdans betyder, at begge dansere sidder i kørestol, mens en combi er, hvor den ene danser er i kørestol, og den anden danser er gående.

 

Danmark er en del af eliten
Det er først gennem de sidste tre år, at kørestolsdans er kommet op på et eliteniveau i Danmark, hvilket betyder, at niveauet er steget, og at flere dansere er mere motiveret til at træne dét ekstra.
- Arbejdet med vores elite gennem det sidste års tid har givet dansere blod på tanden, og flere er allerede i gang med intens træning i retning af et højere niveau – og en plads på gulvet til World Cup i 2013, slutter Jette Panse.

 

Yderligere information
Der er ikke den store forskel på almen dans og kørestolsdans. Den eneste forskel er, at der er en kørestol involveret i kørestolsdans. Der er flere steder i landet, som tilbyder danseundervisning. Vil du vide mere, så klik her.


Tilbage til Nyheder
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Kun text
Jysk - Logo
Tryghedsgruppen - Logo
Pressalit - Logo
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Job i DHIF

Vild med sport ny dato

Sportsskoler box

Eovendo - Støt DHIF

DHIF Landslotteri 2013

HandicapIdraetsFestival 2013 Logo

NIFU Logo

OK's udstyrspulje - Banner

Støt DHIF - Donér her

Special Ones – Teams Binder Bånd

Skolesport Leg, Liv og Læring
Special Olympics Logo
Nyt fra IPC

Sport Event Danmark

Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster