Slagteriløbet donerede penge til DHIF | | Gert Gregers Hansen modtager checken på 21,800 kr. fra formand for arrangørerne Lars Mose. Foto: DHIF. | 17. april 2012
Af Peter Kock Hansen pkh@dhif.dk
Igen i år donerede slagteriløbet Horsens Run overskuddet fra deres store slagteriløb til Dansk Handicap Idræts-Forbund. Det gav efter løbet en flot check på 21.800 kr. til handicapidrætten. De 450 løbere, som også talte RaceRunnere fra hele landet, startede på den 1,3 km lange rute i strålende sol. Løbet tilbød distancer fra to omgange over halv- og helmaraton til 6 timers løb for de seje.
RaceRunnerne fordelte sig over flere distancer med veteranen Finn Jørgensen på en halvmaraton. Til at modtage donationen på 21.800,- var Frederiksbergløberen Gert Gregers Hansen, der blev godt bakket op af formand for arrangørerne Lars Mose og nogle energiske maskotter. Dansk Handicap Idræts-Forbund er taknemmelig for donationen og samarbejdet med Horsens Run, der også giver gode idrætsoplevelser for nogle af vores udøvere. Læs mere om løbet på www.horsensrun.dk
Tilbage til Nyheder
|