Velkomstreception i Trinord | | Foto: Trinord/Rikke Paving. | 18. april 2012
Nordsjællands nye triathlonklub Trinord har valgt at donere en vis procentdel af deres sponsorater og overskud fra foredrag og stævner til DHIF. Klubben afholder åbningsreception lørdag den 21. april fra kl. 10-13 på Kulturværftet i Helsingør, hvor du blandt andet kan møde paracykelrytter og triathlet Martin Jacobsen. Alle er velkomne. Trinord er Nordsjællands nye triathlonklub som ønsker at udbrede kendskabet til triathlon samt skabe et socialt samlingspunkt for alle der elsker triathlon. Ud over det sportslige omdrejningspunkt har Trinord valgt også at tænke ud over egne grænser. Den nordsjællandske triathlon-klub har nemlig valgt at støtte DHIF gennem sponsorater, frivillige donationer samt overskud fra foredrag og stævner. Målet er at indsamle 10.000 kr., og på klubbens hjemmeside, www.trinord.dk viser en tæller, hvor langt donationspuljen er nået. Alle interesserede indbydes åbningsreception lørdag den 21. april fra kl. 10-13 på Kulturværftet i Helsingør. Til receptionen kan man blandt andet høre lokale Rene Frølund fortælle om sin kvalifikation til det legendariske Ironman Hawaii løb 2012 - det uofficielle VM for triathleter, og så kan man høre Martin Jacobsen, der blandt andet stillede op ved VM i paracykling i Roskilde i 2011, fortælle om udfordringerne ved at dyrke sport på højt niveau med kun én arm. Alle er velkomne til at få en snak om triathlon, se udstyr og høre om de træningsmuligheder som Trinord tilbyder. Dagens program: Kl. 10:00 Modtagelse og småsludren
Kl. 10:30 Introduktion til Trinord ved formand Jesper Neumann Jensen Kl. 10:50 Introduktion til DHIF-støtte, ved bestyrelsesmedlem Ulrik Oldenburg Kl. 11:00 Indlæg om det at være handicappet og dyrke sport på højt plan ved triatlet Martin Jacobsen Kl. 11:30 Pause
Kl. 11:45 Indlæg om baggrund og kvalifikation til Ironman Hawaii 2012,
ved elitetriatlet og medlem René Frølund Kl. 12:15 Mulighed for at kigge/prøve udstyr samt indmelding Kl. 13:00 Fælles løbetur med Trinord (5-7 km) rundt om Kronborg, for dem der måtte have lyst – husk løbetøj, hvis du vil deltage! Desuden offentliggørelse af kommende foredrag samt overraskelse for 2013. Download programmet som PDF-fil her. Læs mere om klubben på www.trinord.dk
Tilbage til Nyheder
|