Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kurser | Kalender | Udgivelser | Sponsor | Kontakt | Arkiv | Om DHIF | Links
 

Samarbejde for sportens skyld!

Annika Lykke Dalskov, landsholdsrytter
23. juni 2009

Forhandlingerne mellem Dansk Ride Forbund (DRF) og Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF) om et samarbejde skulle gerne ende ud til gavn for handicaprytternes sportslige fremtid.

 

Ridning adskiller sig fra alle andre idrætsgrene under DHIF ved at involvere et andet levende væsen, nemlig hesten. Handicapridning har udviklet sig i voldsom grad fra dengang, man red på lånte heste, og til i dag, hvor man rider på eget materiale. Der skal i dag, ligesom som tidligere, ses gode ryttere med høj teknisk formåen, men i dag er også et velgående hestemateriale afgørende på lige vilkår med ”raskridningen”.  Forholdene har ændret sig, og handicaprytterne bruger i dag væsentligt flere ressourcer på deres sport end hidtil. Udviklingen kræver en hestefaglig ekspertise, hvor DHIF kommer til kort, og derfor kan samarbejdet med DRF forhåbentlig vise sig at blive konstruktivt.

Handicapridning har stolte resultater med i bagagen, blandt andet flere verdensmestre, og senest ved PL i 2008 blev det til ikke færre end tre medaljer! En tredjedel af den samlede medaljehøst ved PL blev hentet hjem af rytterne. Samarbejdet de to forbund imellem skal gerne fastholde disse flotte resultater og også gerne medvirke til at forbedre dem.

Samarbejdet mellem forbundene vil blandt andet blive en økonomisk udfordring. DHIF er det forbund, der sender rytterne af sted til PL, men derudover er der jo EM og VM samt de internationale stævner, der skal danne rammerne om udtagelsen – for ikke at tale om værdifuld stævneerfaring. Her tænkes der både på rytteren, men også nyt hestemateriale for de erfarne ryttere har behov for tilvænning til store stævner, lange rejser mv. Det bliver en udfordring at fordele de økonomiske midler imellem forbundene, da DHIF har andre sportsgrene at tage hensyn til, og DRF har andre discipliner inden for ridesporten. Det bliver en udfordring, at DRF skal til at tage hensyn til endnu en dressurbetonet ridesport, der i en eller anden grad skal konkurrere med dressurlandsholdet og det resultat, som de leverede til OL 2008. Handicaprytterne har ofte ikke de samme økonomiske indtjeningsmuligheder som raskryttere, hvilket udgør en begrænsning i tilværelsen som eliteidrætsudøver.

At ridning inden for handicapverdenen er blevet optaget af Team Danmark viser, at der også skal satses på fremtiden. Målet er nu PL 2012, og det er vigtigt, at der skabes de mest optimale rammer for en toppræstation. Det være sig i den daglige træning og til stævner, og der skal tænkes både fysisk og psykisk.

Der er brug for eksponering af og rekruttering til handicapridningen som sportsgren. Der findes rundt om på landets rideskoler et kæmpe potentiale for nye ryttere til konkurrenceridning. Handicapidrætten skal kobles til raskidrætten for at få større eksponering, hvilket er den evindelige problematik. Forbundsmesterskaberne (FM) blev for første gang i 2008 afholdt til et stort nationalt rask-ridestævne, og det trak mange nysgerrige, men også oprigtigt interesserede publikummer til. Denne bevågenhed er vigtig for eksponeringen af handicapidræt generelt, og her kan raskidrætten være et springbræt til blandt andet sponsorer, der er afhængige af netop denne eksponering. Igen i år gentages konceptet, da Broholm Rideklub har indvilliget i at afholde FM ved deres traditionsrige DM-stævne, og det ses der frem til.

Håbet for samarbejdet er klart: Bidrag med de bedste sider og erfaringer fra begge forbund – til sportens fordel!

Tilbage til Nyheder
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Kun text
Jysk - Logo
Tryghedsgruppen - Logo
Pressalit - Logo
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Job i DHIF

Vild med sport ny dato

Sportsskoler box

Eovendo - Støt DHIF

DHIF Landslotteri 2013

HandicapIdraetsFestival 2013 Logo

NIFU Logo

OK's udstyrspulje - Banner

Støt DHIF - Donér her

Special Ones – Teams Binder Bånd

Skolesport Leg, Liv og Læring
Special Olympics Logo
Nyt fra IPC

Sport Event Danmark

Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster