Tysk langrendslegende tog bronze ved sit sidste PL

Josef Giesen. Foto: Ane Rønn-Poulsen.

Den legendariske tyske langrendsløber Josef Giesen sluttede en imponerende paralympisk karriere af med en bronzemedalje på 12,5 km-distancen i skiskydning. Den 48-årige tysker deltog første gang ved De Paralympiske Vinterlege i Nagano i 1998 og slutter på toppen.

Legene i Vancouver er tyskerens fjerde, og hans fascination af skiskydning er lige så stor, som da han startede.
– Kombinationen af tempo og kraftanstrengelse og så dyb koncentration er enormt fascinerende. Marginalerne så små, og de allermindste fejl koster. Det stiller store krav, og det motiverer mig, fortæller han.

Tyskeren, der er født med meget korte arme og med kun få fingre på hver hånd, har udviklet en helt særlig teknik, når han skal skyde. Geværet er placeret i en holder, og så kan han udløse aftrækkeren med en snor, som er lavet, så han kan nå den med sin ene finger. Han lader geværet med hagen. I onsdagens 12,5 km-konkurrence var 19 fuldtræffere og en god løbetid nok til en bronzemedalje, mens ukrainske Grygorii Vovchynskyi tog sølv og Nils-Erik Ulset fra Norge tog guldet.

For Josef Giesen var bronzemedaljen en perfekt afslutning på hans paralympiske karriere:
– Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre afslutning på min deltagelse ved De Paralympiske Lege. Jeg har vundet – og jeg mener vundet – en fjerdeplads og en bronzemedalje. Jeg havde håbet på at tage en medalje herovre, men marginalerne er så små, at alt skal gå op, for at det lykkes. Nogle af de andre gutter er over 30 år yngre end mig, men min erfaring kommer mig til gode i mange sammenhænge - især i skiskydning, hvor det er afgørende at have styr på nervøsiteten, sagde Josef Giesen, da han gjorde status over sine fjerde og sidste paralympiske lege.

Den 48-årige tysker slipper dog ikke sporten helt, selv om han ikke deltager ved flere paralympiske lege.
– Man må sige stop på et tidspunkt, og det er ikke realistisk for mig med min alder at træne fire år mere frem mod legene i Sochi i 2014. Men jeg vil stadig være omkring holdet og træne på lavere niveau – det kan jeg slet ikke lade være med, siger han og glæder sig desuden til at få mere tid sammen med familien, som han giver en stor del af æren for, at han har været med på topplan i så mange år.