Langt fra ligestilling i danskernes mulighed for idrætsdeltagelse

Næsten 2 mio. danskere er medlem af en idrætsforening, og fra statsminister Mette Frederiksen lyder det, at idrætslivet er noget af det mest værdifulde, vi har i det danske samfund. Den opfattelse deler vi i Parasport Danmark. Derfor arbejder vi for, at også mennesker med handicap eller særlige behov skal have mulighed for at bevæge sig, motionere og konkurrere i idrættens sociale fællesskaber. Vi oplever, at idrætsdeltagelse øger selvtillid og livskvalitet, bliver en vej ud af ensomhed og social isolation og skaber stærkere og mere selvhjulpne samfundsborgere. 

Alligevel ser vi flere og flere tilfælde, hvor mennesker med handicap må opgive at dyrke den idræt, de drømmer om. 

Det er et livsvilkår, at idrætsmulighederne allerede fra starten er begrænsede som følge af en funktionsnedsættelse. For mennesker med særligt omfattende handicap kan antallet af mulige idrætsgrene tælles på én hånd. 

Desværre mener flere kommuner med Ankestyrelsen i ryggen, at valget skal begrænses yderligere. For på trods af at alle tilsyneladende er helt enige om, at sport og idræt er afgørende for menneskers fysiske og mentale helbred, må det åbenbart ikke være dyrt at deltage: Historien om 27-årige Tim Pedersen, der har muskelsvind og drømmer om at dyrke powerchair floorball med sine venner, men ikke kan få bevilget den nødvendige sportsstol, er et eksempel på den modstand, mange mennesker med handicap møder, når de i kommunen søger økonomisk hjælp til sportshjælpemidler. I stedet for en bevilling bliver de spist af med en henvisning til billigere idrætsalternativer med overfladiske fællestræk - uden at der tages hensyn til deres egne interesser, sociale relationer, ønsker og behov. Som i sagen om Tim, der fik at vide, at han i stedet for powerchair floorball kunne gå til kørestolsfodbold i sin hverdagskørestol. 

Tims oplevelse er slet ikke enkeltstående. Drømmer du om at dyrke en idræt, der forudsætter en sportsprotese, løbecykel, powerchair eller rugbykørestol, er der meget, der tyder på, at du i stigende grad skal være enten heldig eller villig til at kæmpe for at få lov til selv at dyrke din idræt.  

Udviklingen er alvorlig og rammer særligt mennesker med omfattende handicap, der i praksis udelukkes fra sportens verden pga. deres behov for hjælpemidler. Det kan være svært at forstå i et samfund som det danske, der for længst har tilsluttet sig FN’s Handicapkonvention og dermed bl.a. har forpligtet sig til, at mennesker med handicap skal kunne deltage i kultur- og fritidslivet på lige fod med andre. 

Det synspunkt bakker danskerne op om i stor stil, viser en undersøgelse, som analysevirksomheden Moos-Bjerre i efteråret 2021 har gennemført sammen med Norstat Danmark. Af de 1.020 repræsentativt udvalgte danskere erklærer 71 procent sig “helt enige” eller “overvejende enige” i, at det offentlige bør stille hjælpemidler til rådighed for personer med fysiske og psykiske handicap, der er nødvendige, for at de har samme adgang til at dyrke sport og idræt som alle andre. 74 procent af de adspurgte svarer desuden, at de er “helt enige” eller “overvejende enige” i, at hjælpemidler til at dyrke sport bør være lige så tilgængelige som hjælpemidler til hjemmet og arbejdspladsen’. 

Danskernes holdning er klar, men hvad mener social- og ældreminister Astrid Krag og Folketingets partier? I Parasport Danmark ser vi frem til, at ministeren på Muskelsvindfondens foranledning skal skal svare på, om det ikke er væsentligt for kommuner og Ankestyrelse at forholde sig til, hvad mennesker med handicap reelt får ud af den idræt, de bliver henvist til. Vi mener, at svaret giver helt sig selv, og at det forhåbentlig giver anledning til et tiltrængt opgør med en meget væsentlig barriere for mennesker med handicaps deltagelse i foreningsidrætten.