Kørestolsdans
Alle handicapgrupper kan danse kørestolsdans, og man kan danse i alle typer kørestole, både manuelle og el-stole. Er danseren ikke selv i stand til at køre stolen, bruger man en ”musikalsk skubber”.
Repertoiret består af moderne- eller standarddanse (Engelsk vals, Wienervals, Tango Slow Foxtrot, og Quickstep) latinamerikanske danse (Samba, Cha Cha Cha, Rumba, Paso Doble og Jive), internationale folkedanse, Squaredans, m.m.
Der er to discipliner indenfor kørestolsdans: Duo-dans: et dansepar består af to personer, begge i kørestole Combi-dans: et dansepar består af en gående partner og en partner i kørestol
Klassifikationer
På nuværende tidspunkt klassificeres i to klasser: -20 til -15 point = fuld funktion i overkroppen -0 til -14 point = nedsat funktion i overkroppen
Historie
Kørestolsdans som idræt har sin oprindelse i England. Inspireret af hvad der foregik dér, blev den første kørestolsdansegruppe startet i Holland i 1977. Tre år senere blev Corrie van Hugten den første uddannede kørestolsdanseinstruktør i Holland. Sammen med Ondine de Hullu har hun efterfølgende arbejde med at udbrede kendskabet til kørestolsdans ikke kun i Holland og Europa, men også i andre dele af verden.
I Danmark tog Landsforeningen Dansk Senior Dans initiativ til at afholde det første instruktørkursus kørestolsdans i 1992
På det organisatoriske plan har kørestolsdansen i Danmark siden 2001 været varetaget af et Samarbejdsudvalg med medlemmer fra både Landsforeningen Dansk Senior Dans og DHIF.
|