Atletik
Discipliner for alle
Uanset om du har et syn, høre fysisk eller udviklingsmæssigt handicap, er der næsten altid en eller flere af de almindelige atletikdiscipliner du kan dyrke. Reglerne tilpasses de forskellige typer af handicap.
Kastediscipliner udføres stående, med tilløb eller siddende i kørestol/kastetaburet. De mest handicappede bruger lettere redskaber til kast.
Længdespring og højdespring udføres både stående og med tilløb. Blinde får fx ved lyd angivet løberetning og afsæt af en der råber.
Træning & stævner
På landsplan dyrkes der handicap-atletik i knap 20 klubber organiseret i DHIF. Nogle klubber har kun løb/race, mens andre alle discipliner.
En del udøvere træner i rask-atletikklubber. Stævner og træningssamlinger for udviklings-hæmmede arbejder efter Special Olympics konceptet der søger jævnbyrdige konkurrencer gennem seedning. Special-skoler og værksteder der dyrker idræt fx atletik kan være medlem af DHIF.
Atletikudvalget hjælper gerne med at få kontakt til en lokal klub og vejlede med discipliner, specialudstyr og træning. Når man er kommet godt i gang kan man teste sig selv af i stævner.
Hvert år afholdes et Forbundsmesterskab for både voksne og for ungdom 15 -19 år. Der er kvalifikationskrav til selve FM. Uden kvalifika-tion er man landsstævnedeltager. Herudover er der årligt 4-5 handicapatletikstævner.
Klassificering
Atletikudøverne konkurrerer i klasser opdelt i art og grad af handicap. Nye folk screenes før deres første konkurrence, men klassificeres først rigtigt når de skal til et internationalt mesterskab.
Blinde og svagtseende: 3 klasser (11-13) Udviklingshandicappede: 1 klasse (20)
Spastikere: 8 klasser (31-38)
Amputerede/dværge: (40-erne og LAT) Lammede: 4-7 klasser (50-erne). Klasserne kombineres på tværs alt efter af hvad der er vigtigt ved kast, løb eller race.
I kastedisciplinerne kan resultater fra forskellige af disse tværgående klasser omregnes til points og sammenlignes. Derved opnås ekstra konkurrencemoment.
Download pjecen, Atletik i DHIF i Word format
Download pjecen, Atletik i DHIF i pdf format
Dowload folder om Atletik tilbud til psykisk udviklingshæmmende i forbindelse med Special Olympics i Word eller PDF format.
|