Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kurser | Kalender | Udgivelser | Sponsor | Kontakt | Arkiv | Om DHIF | Links
 

Kørestolstennis

Kenneth Kammersgård

Kørestolstennis, der er en relativt ny sportsgren i Danmark, er godkendt som idrætsdisciplin af Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) og Dansk Tennis Forbund (DTF).  

 

Der spilles på en normal tennisbane og efter samme regler som almindelig tennis - blot må bolden hoppe 2 gange, og hjulet må ikke være overtrådt, når man server! Alle der benytter kørestol kan deltage, men spillet dyrkes hovedsageligt af paraplegikere (lammelse af benene) og benamputerede med fuld førlighed i armene. Der findes dog også klassificering for ”quads” dvs. quadriplegikere også kaldet tetraplegikere(kraftnedsættelse/ lammelse af alle 4 ekstremiteter).  

 

Der kræves ingen forudgående tenniskundskaber og almindelige kørestole kan benyttes. Kørestolstennis dyrkes både som single- og doublespil og kan spilles på såvel grus- som kunststofbaner. Kørestolsspillere og normalt gående kan dyrke spillet sammen – her gælder reglerne for kørestolstennis for kørestolsspilleren og de normale tennisregler for den ikke-handicappede.

Danmark

I Danmark er der relativt få registrerede kørestolstennis-spillere, men antallet er svagt stigende. Der findes både senior- og juniorspillere. Gennem bl.a. ugentlige træningssamlinger for alle interesserede og det årlige DM-stævne i kørestolstennis håber DTF og DHIF at skabe opmærksomhed omkring sporten og få de interesserede spillere til at få gang i hjulene. Ved DM i 2008 overrakte HKH Prinsesse Benedikte medaljer og præmier. Sporten dyrkes hovedsageligt i det storkøbenhavnske område med base i Allerød Tennisklub, Hillerød Tennisklub og Birkerød Tennisklub. Vest for Storebælt er aktiviteterne centreret omkring Tilst Tennisklub samt i Tennis Club Odense.

Internationalt

Kørestolstennis blev introduceret som sportsgren i 1976 i USA og har siden udviklet sig til at være den hurtigst voksende og mest professionelle handicapidrætsgren på verdensplan. Der findes ATP-rangering som for almindelig tennis. Efter mange år uden ”rød-hvide” rangeringer på verdensranglisten (Christian Johansen lå nr. 123 i 1996) har Danmark i de seneste år haft 4 spillere placeret på det internationale tennisforbunds verdensrangliste for kørestolsspillere og i midten af 2007 fik Danmark for første gang nogensinde en spiller placeret i ”top 100” på verdensplan. Det drejer sig om Kenneth Kammersgaard (Tilst), der på det tidspunkt besatte plads nr. 99 (ud af ca. 380 rangerede spillere)! I løbet af 2009 opnåede Kammersgaard sin hidtil bedste placering som nr. 97. De andre danske ranglistespillere er Christoffer Holmer (Tennis Club Odense, bedste placering 240), Malene Olesen (Allerød) og Lizette Brønnum (Allerød) -begge med en bedste placering som nr. 140 (163 er rangerede). 

 

I 1992 kom kørestolstennis på det Paralympiske program (Barcelona). Det meget høje sportslige niveau tiltrak over 10.000 tilskuere til herresinglefinalen ved Paralympics 2000 i Sydney og turneringen ved Paralympics i Athen 2004 var ligeledes en stor succes. Som den første danske kørestolsspiller nogensinde deltog Kenneth Kammersgaard i De Paralympiske Lege i 2008 (Beijing)

 

Overalt i verden integreres kørestolstennis mere og mere i almindelig (”able bodied”) tennis – dels i hverdagen dels i turneringssammenhæng. Således afholdes der ved de store grand slam turneringer parallelle kørestolstennis turneringer.

Udover talrige individuelle internationale turneringer har der siden 1991 årligt været afholdt ”World Team Cup” (dvs. VM) for landshold lighed med Davis Cup for "frisk-tennis. Danmark har adskillige gange deltaget i disse VM stævner og deltog sidst i 2007  hvor det blev til en sejr over Sydafrika.

 

Nordiske mesterskaber i kørestolstennis blev i oktober 2008 afholdt i Danmark (København) og i november 2009 i Finland. I 2010 afholdes disse mesterskaber i Stockholm.

Det er især lande som Japan, Holland, USA samt Sverige og Australien, der er langt fremme på dette idrætsområdeområde.

 

Kontaktperson:
Jørgen Warberg, formand for Landsudvalget for Kørestolstennis under DTF og DHIF.   Tlf. 4817 4534, 2521 4534 (mobil). E-mail: warberg@mfi.ku.dk

 

Der henvises i øvrigt til:
Allerød Tennisklub www.at-tennis.dk
Dansk Tennisforbund www.dtftennis.dk (se under <DTF>)
International Tennis Federation www.itfwheelchairtennis.com

 


 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Kun text
Jysk - Logo
Tryghedsgruppen - Logo
Pressalit - Logo
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Job i DHIF

Vild med sport ny dato

Sportsskoler box

Eovendo - Støt DHIF

DHIF Landslotteri 2013

HandicapIdraetsFestival 2013 Logo

NIFU Logo

OK's udstyrspulje - Banner

Støt DHIF - Donér her

Special Ones – Teams Binder Bånd

Skolesport Leg, Liv og Læring
Special Olympics Logo
Nyt fra IPC

Sport Event Danmark

Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster