Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Kurser | Kalender | Udgivelser | Sponsor | Kontakt | Arkiv | Om DHIF | Links
 

Kørestolstennis

Kenneth Kammersgård

I Danmark spiller både senior- og juniorspillere kørestolstennis. Indtil nu er sporten koncentreret i en håndfuld klubber i landet, men Kørestolstennis.dk er klar til at hjælpe nye spillere i gang over hele landet.

 

Kørestolstennis dyrkes af spillere på alle niveauer, lige fra den hyggelige motionstime til det seriøse elitespil. For den enkelte spiller er der individuelle muligheder for at deltage i turneringer i alt fra et hyggeligt DM til PL. Kørestolstennis byder på det hele.

Reglerne kort

Kørestolstennis spilles på en normal tennisbane og efter samme regler som almindelig tennis – blot må bolden hoppe to gange.

 

Kørestolstennis dyrkes både som single- og doublespil og kan spilles på både grus- og kunststofbaner. Kørestolsspillere og gående kan spille sammen – her gælder reglerne for kørestolstennis for kørestolsspilleren og de normale tennisregler for den ikke-handicappede.

 

De fleste kørestolstennisspillere anvender en særlig tennisstol. Se www.korestolstennis.dk for nærmere information og kontakt et af medlemmerne i bestyrelsen vedr. prøvetime og evt. lån af stol.

Konkurrencetyper

Som i almindelig tennis spilles der single- og doublekampe. Og som nævnt i forordet kan den enkelte spiller deltage på det niveau, lysten og træningsindsatsen indbyder til, lige fra den venskabelige, private dyst til internationale turneringer.

 

Siden 1994 er der hvert år blevet afholdt DM i kørestolstennis, og siden 2010 har der været afholdt DM i både junior- og seniorrækker.

Nordiske Mesterskaber i kørestolstennis afholdes hvert år. NM blev i oktober 2008 afholdt i

 

Danmark (København) for første gang, og i de efterfølgende år er arrangementet holdt på skift i de nordiske lande. Dermed kom NM igen til Danmark i 2012, hvor turneringen fandt sted i Farum Tenniscenter.

 

De danske kørestolstennisspillere deltager i et stort antal turneringer uden for Danmarks grænser, og dette gælder for både herrer og damer. Både dame- og herrelandsholdet deltager i bl.a. World Team Cup (dvs. VM) for landshold i lighed med Davis Cup, og spillerne deltager også individuelt og som double-par i andre internationale turneringer.

 

En stor del af de danske kørestolstennisspillere findes på ATP-ranglisterne, og ved De Paralympiske Lege i 2008 i Beijing var dansk kørestolstennis repræsenteret ved Kenneth Kammersgaard fra Tilst Tennisklub.

Klassifikation

Spillet dyrkes hovedsageligt af paraplegikere (lammelse af benene) og benamputerede med fuld førlighed i armene. Der findes også klassificering for ”quads” dvs. spillere med kraftnedsættelse/lammelse i alle fire ekstremiteter.

Hvem kan deltage?

Alle, der har udfordringer nok med benene til at ville spille i kørestol, fx efter amputationer, kan deltage; se også punktet klassificering.  

Interessante links

Kørestolstennis.dk: www.korestolstennis.dk
Dansk Handicap Idræts Forbund: www.dhif.dk  
Dansk Tennisforbund: www.dtftennis.dk
International Tennis Federation: www.itfwheelchairtennis.com


Download samarbejdsaftalen.
 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Kun text
Jysk - Logo
Pressalit - Logo
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Ny paralympiske hjemmeside

Køb årets paralympiske plakat her!

PL 2016

Støt Dansk Handicap Idræts-Forbund

Ny i handicapidræt

Paralympic Day 2016

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

DHIF Frivillighed

Nyt fra IPC

OL Klub

Sport Event Danmark

Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster