Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Kalender | Klubber | Kurser | Idræt | Aktiviteter | Om DHIF | Kontakt | Udgivelser | Arkiv | Sponsor | Links
 

Sejlsport

Jens Als Andersen
Handicappede sejler over hele jorden, og i de fleste lande er der organiserede aktiviteter for handicappede i tilknytning til sejlklubber.

Sejlsport dyrkes af alle! Blandt de fysisk handicappede, er der sejlere fra de letteste handicaps til tetraplegikere med ventilator! Ved valg af hensigtsmæssige bådtyper og anvendelse af moderne teknik kompenseres for de forskellige handicaps, og i konkurrence sammenhænge er der bådtyper hvor den enkeltes handicap ikke betyder noget, og der er et klassificationssystem til at opveje evt. forskelle i de bådtyper hvor fysikken alligevel spiller en rolle.


Sejlsport kan dyrkes på alle niveauer, helt afhængig af den enkeltes ønsker. I grove træk kan man dele interessen op i Bredde, Sport og Elite.


Hvor mange handicappede der sejler vides ikke, da langt de fleste sejler i ganske almindelige både evt. med få tilpasninger, da moderne sejlbåde i forvejen er indrettet til at lette håndteringen, og en stor del af tiden alligevel foregår sidende.


Der er ca. 200 sejlklubber i Danmark, ca. 20 af disse har særlige aktiviteter for handicappede Bredde- og Sportssejlere. Elitesejlere sejler den største del af tiden i åbne klasser, og kan, hvis niveauet er tilstrækkeligt højt, opnå Team Danmark støtte på linie med andre elitesejlere.


Breddesejlads fokuserer på at komme på vandet, opleve samspillet med elementerne, og lære grundliggende sejler færdigheder. Dette foregår i 2 personers OlsenTwin og i 1 personers 2.4 meter - begge er sikre kølbåde. Mange sejlklubber har tilbud med sejlads for handicappede, og der findes handicapsejlcentre i Sejlklubben Køge Bugt, Århus Sejlklub, Sønderborg Yacht Club, Aalborg Sejlklub og fra 2008 Thurø Sejlklub.


Sportssejlere sejler i stort omfang sammen med raske uanset om det er tursejlads eller kapsejlads, på klubplan. Dette foregår i alle slags bådtyper, i sejlklubber over hele landet.


Elitesejlerne har ambitioner om at konkurrere på absolut elite niveau med de bedste i verden. Til konkurrencer kun for handicappede, som Kieler Woche og de Paralympiske Lege, sejles i 2.4 meter, og Sonar med 3 personer, men inden for de sidste par år er der kommet helt nye klasser, der egner sig bedre til svært handicappede, men disse er endnu ikke brugt i Danmark. I 2005 afvikledes Verdensmesterskab for handicappede i Sønderborg Yacht Klub (www.syc.dk) .


Sejlsport for alle foregår i Danmark i sejlklubber tilknyttet Dansk Sejlunion, og aktiviteter for handicappede sejlere organiseres af ”Fællesudvalget for sejlads for handicappede” bestående af repræsentanter for Dansk Sejlunion og Dansk Handicap Idræts-Forbund. Internationalt organiseres sejlads af International Foundation for Disabled Sailing, der er et udvalg under den internationale sejlunion.


Se også:


Dansk Sejlunion - www.sejlsport.dk/uddannelser/Lær at sejle/Fysisk handikappede


Den internationale sejlunion - http://www.sailing.org/sailors/disabled sailing


 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Pressalit, Jysk og Tryghedsgruppen Pressalit CareJyskTryghedsGruppen
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Goalball - B-EM i goalball 2010
Paracycling 2011
Special Olympics Danmark
Nyt fra IPC
London 2012 - Paralympic Games
x-sport.dk - Ung Handicapidræt
Skolesport Leg, Liv og Læring
Her kan du lytter til bladet Handicapidræt
Sport Event Danmark
Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster