Tilgængelighed  |  RSS | Print side |
Forside | Kalender | Klubber | Kurser | Idræt | Aktiviteter | Om DHIF | Kontakt | Udgivelser | Arkiv | Sponsor | Links
 

Golf

Special Olympics Golf

Golf for personer med handicaps er en relativ ny sport i Danmark. Først i 2002 kom den på DHIF’s program i forbindelse med at man indgik en samarbejdsaftale med Dansk Golf Union.

 

Golf kan spilles næsten uanset handicap. Golfreglerne til handicappede golfspillere søger at gøre det muligt for en handicappet spiller at konkurrere retfærdigt mod en rask spiller eller en spiller, som har en anden form for handicap. Spillet spilles med nogle få undtagelser som i rask-golfen hvilket gør at handicappede og ikke-handicappede kan spille sammen ud fra golf-reglernes handicap-system. Da spillet egner sig så fint til at handicappede og ikke-handicappede spiller sammen, så spiller langt de fleste udøvere i dag i en almindelig golfklub.

 

Af praktiske årsager opdeler man handicappede golfspillere i grupper, som hver især har brug for ret forskellige til tillempelser af reglerne, nemlig: Blinde spillere, amputerede spillere, spillere, som bruger stokke eller krykker, spillere, som er kørestolsbrugere og spillere med generelle indlæringsvanskeligheder/udviklingshæmning(Special Olympics).

 

Enkelte handicapgrupper kan have særlige behov i forbindelse med udøvelse af denne idræt. For eksempel kan blinde/svagtseende og evt. udviklingshæmmede have brug for ledsagere på banen og andre kan have brug for særlige hjælpemidler som elektrisk kørestol, golfscooter eller tilpassede golfkøller.

 

Der er udfordringer på alle niveauer. Der findes således både en række nationale og internationale turneringstilbud for både fysisk handicappede og udviklingshæmmede. Danmark har nogle få elitespillere i golf, bl.a. den fysisk handicappede golfspiller Stephan Mørkholt, der har tilhørt den europæiske elite gennem flere år, og Troels Højbjerre, som er en af verdens bedste i Special Olympics regi.

 

Golf er endnu ikke på programmet ved de Paralympiske Lege, men der afholdes internationale stævner i EDGA-regi og foreningen Dansk Golf for Bevægelseshæmmede (DGB) har mulighed for at udpege deltagere til disse stævner.

Special Olympics afvikler nationale og internationale stævner, og golf er med ved S.O. World Summer Games hvert 4. år.

Golfsporten i DHIF er i udvikling, og der er p.t. 15 klubber, der har det på programmet samt endnu flere golfklubber med handicappede medlemmer, som endnu ikke er blevet medlem af DHIF. Vi har i øjeblikket kendskab til ca. 60 spillere med diverse handicaps, men anslår at der er flere hundrede på landsplan.

Handicapvenlige golfklubber

DHIF og DGU har i fællesskab udarbejdet nogle retningslinier for en certificering af golfklubber, som ønsker at blive godkendt som handicapvenlige. I praksis sker det ved at henvende sig til DHIF´s golfudvalg som foretager et klubbesøg. Ordningen er gratis for klubberne og godkendelsen kan ses under klubinfo på www.golfbox.dk, hvor der ud for klubben er et lille rødt hjerte med kørestolssymbol. De punkter der vurderes er bl.a. adgangsforhold til klubhus, bane og træningsfaciliteter, toiletforhold, P-muligheder og ikke mindst, at man har et formuleret ønske om at byde både handicappede medlemmer og greenfee-spillere velkommen i klubben. Det skal ikke indføjes i foreningens vedtægter, men kan fremgå af klubbens hjemmeside, nyhedsbreve mm. Interesserede klubber kan hente mere inspiration og information på www.idraetsrumforalle.dk, hvor der er et særligt afsnit om golfanlæg med gode råd til indretning af faciliteter for handicappede golfspillere.

Regler

Man følger reglerne inden for rask-golfen. Dog findes der et tillæg med regler for de specifikke handicaps. Du kan under menupunktet ”regler” downloade dette tillæg og regler og retningslinier for afvikling af golfturneringer i Special Olympics regi.

Golfskole teori som lyd-CD

Et samarbejde mellem Bornholms Lydavis, Bornholms Golf Klub & Dansk Handicap Idræts-forbund har gjort det muligt at udgive GOLFSKOLE teori som lyd-CD.

Både klubber og enkeltpersoner er velkommen til at downloade og benytte materialet i undervisningssammenhæng.

Vi vil blive meget glade for at modtage en mail når I bruger materialet på Allan.hedegaard@dhif.dk - Klik her for at download materialet.

Links

Dansk Golf Union: www.dgu.org

EDGA: www.edgagolf.com

DGB: www.dgb-handigolf.dk

Golf for blinde: www.blindgolf.com - www.internationalblindgolf.org

Golf for døve: www.deafgolf.dk

Golfia: www.golfia.se

One arm golf: www.onearmgolf.org 

Special Olympics: www.specialolympics.org/golf

UPRIGHT Golf: www.uprightgolf.com

 


 

Sponsorer

Hovedsponsorer - Pressalit, Jysk og Tryghedsgruppen Pressalit CareJyskTryghedsGruppen
DHIF's Virksomhedsklub

Genveje

Goalball - B-EM i goalball 2010
Paracycling 2011
Special Olympics Danmark
Nyt fra IPC
London 2012 - Paralympic Games
x-sport.dk - Ung Handicapidræt
Skolesport Leg, Liv og Læring
Her kan du lytter til bladet Handicapidræt
Sport Event Danmark
Dansk Handicap Idræts-Forbund - Idrættens Hus - 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 - Fax: 4326 2470  |  
Kontakt DHIF
  |  Kontakt Webmaster